Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 315 – 9. december 2011 – side 4

Chile

Giv os vores stjålne jord tilbage

Jesper Damgaard Svendsen

Den oprindelige befolkningen i Chile gik i efteråret på gaden i protest mod fejringen af Colombus' ankomst til Amerika. En protest der blev bakket op af studerende og arbejdere.

Billederne er taget efter en fredelig demonstration for at markere dagen for de indfødte. En protest imod Christopher Columbus' ankomst til Amerika den 12/10 1492. Den 12/10 er en fridag, men for Mapuche folket (de indfødte som også kaldes Earth People) ses det som værende starten på spaniernes besættelse af deres land. Derfor blev denne demo holdt dagen før.

Demonstration blev afholdt for at kræve flere rettigheder til Mapuche-folket, samt at markere en dag til at få deres forfædres stjålne jord tilbage. Mapuche-folket var ikke kun tilstede, men alle mulige som ville støtte sagen. Der var et hav af studerende og folk som er generelt er blevet trætte af det politiske styre i deres land. Alle delte de Mapuche-folkets mening. Der blev vurderet at det var cirka 12.000 folk tilstede for at vise deres støtte.

Demonstrationen startede på Plaza Italia og gik derfra til Cerro Santa Lucia, hvor der var sat op til taler og politisk debat, i parken derved. Der var musik, taler, teater, infoboder med flyers og madboder. Der var en god stemning og ingen tegn på ballade.

I Santiago og mange andre steder i Chile har der været demonstrationer for bedre uddannelsessystemer og flere rettigheder til folket.

Det har stået på hen over det sidste lange stykke tid og mange demonstrationer er endt i kampe imod politiet, hvilket bestemt var med til at skabe en anspændt stemning på denne dag.

Der var ligeledes folk tilstede som var klar til kamp, hvis det skulle komme så vidt. Men nu var det tid til fest og udveksle politiske syn.

Kl. 14.00, som var tidspunktet hvor demonstrationen var sat til at slutte, gik politiet (på slaget) i aktion og fik folk ud af parken i en fart. Dette skete blandt andet med tåregas, på trods af der var gamle mennesker og børn til stede.

Da jeg kom ud på gaden havde politiet spærret enden af vejen af, og i mine øjne fremprovokerede de de optøjer, der forsatte de næste timer. Stemningen var nu en helt anden, folk tog bandanaer om munden og luften var tung af tåregas.

Politiet lå og kørte frem og tilbage op ad vejen imens de skød tåregas og brugte deres vandkanoner hyppigt. Folk svarede igen ved at kaste med sten og andet skyts de kunne finde, samt lave de barrikader der holdt politiet lidt på afstand. Parken var nu blevet lukket af og der var stadig mange tilstede som ikke ville deltage med brug af vold. De var mere eller mindre fanget i midten af det hele.

Mest af alt så jeg politiets håndtering af lukningen på denne demonstration som et led i en politisk mediekampagne, for at få nogle skræmmebilleder ud i pressen, og det virker som om, at regeringen generelt ligger låg på demonstrationer som er samfundskritiske.

(Alle billederne er taget d. 11/10-2011 uden for parken og de nærliggende gader)

Flere artikler fra nr. 315

Flere numre fra 2011

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Damgaard Svendsen

Siden er vist 1905 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside