Socialistisk Arbejderavis
Nr. 315 – 9. december 2011 – side 10
Fra Cairo over Wall Street spreder protesterne sig til Colombia
Mette Marie Theil Nielsen
Verden bobler af håb og vilje til forandring, også i Colombia vokser ønsket om en fremtid, hvor mulighederne tilhører de 99 %.
Studerende, faglige organisationer, bønder, arbejdere, revolutionære grupper og folkelige bevægelser er gået sammen mod regeringens neoliberale markedspolitik. De ønsker resurserne og magten tilbage til folket.
Borgerkrigen i Colombia er den længste og blodigste i Latinamerikas historie. Den har varet i over 50 år og været medvirkende til, at 4 millioner er på flugt og over 60 % lever i ekstrem fattigdom.
Det er en todelt konflikt, en væbnet og en social konflikt, der handler om hvem, der har retten til at eje landet.
Regeringen har stort set solgt hele landet til USA og multinationale selskaber. I 2009 underskrev Colombia en aftale med USA, der gav dem 7 militærbaser. Det hedder sig, at baserne skal bruges til at stoppe narko trafikken.
Men virkeligheden er en anden. Formålet er nemlig at bremse det latinamerikanske forår. Derfor er de strategisk placeret nær grænsen til Venezuela, i landdistrikterne hvor revolutionære bevægelser holder til.
Repression fra styret
Colombia er det land i verden hvor flest faglige folk bliver dræbt. Fagligt Colombia Fokus, der er et netværk i den danske fagbevægelse skriver, at mere end 2.700 fagforeningsfolk er blevet dræbt i løbet af de sidste 20 år og endnu flere forsvundet, eller tvunget på flugt.
Det er sjældent, at disse mord bliver opklaret. 98 % af sagerne ender uden dom. At kræve sin ret koster derfor ofte en meget høj pris. Frygten for repression betyder derfor, at der er mange der ikke tør organisere sig.
Alligevel har der været massive protester, de seneste mange måneder. Det er længe siden, der har vært så massive mobiliseringer. Størst har protesterne været på universiteterne og det er særligt den Colombianske Studenterorganisation FEU (Federación de Estudiantes Universitarios) der står bag bevægelsen.
De studerende
Universiteterne er det eneste sted, hvor det er lovligt at demonstrere i Colombia. Derfor har man en stærk tradition for at organisere omkring uddannelsesstederne.
Siden midten af oktober har de største offentlige universiteter været besat, fordi de studerende vil standse en ændring af universitetsloven, der vil føre til en fuldstændig privatisering af uddannelsessystemet.
De har udarbejdet et alternativ, der er langt mere demokratisk og inkluderende, som både indeholder krav om tid til videnskabelig fordybelse, og som også omhandler en grundlæggende forandring i samfundet, der vedrører alle colombianere.
Den colombianske regering har svaret igen med ekstrem stigmatisering, trusler og drab. For nylig har de dog tilbudt at trække reformen tilbage. De studerende har ikke ønsket at tage imod tilbuddet og fortsætter protesterne, da der ikke kun er tale om forandringer af en universitetslov, men en total forandring af hele samfundet.
Det er en meget stærk og meget inspirerende tradition, der er i den colombianske studenterbevægelse, der i stor grad forholder sig til det omkringliggende samfund og derfor også samarbejder med en række andre organisationer og græsrødder.
Forandring kræver viden om samfundet og derfor har de studerende samtidig tradition for at lave oplysningsarbejde i landdistrikterne. De vil afskaffe analfabetismen, men som noget meget centralt spreder de også information om de politiske bevægelser, organiserer folk, og orienterer om samfundsforhold samt informerer om menneskerettigheder.
Modstand mod de multinationales udplyndringer
I Popoyan, der ligger i området omkring grænsen til Ecuador, har oliearbejderne strejket, bønderne har protesteret, og der har været store folkelige demonstrationer. Særligt i landdistrikterne er fattigdommen ekstrem og infrastrukturen elendig. Man har besat indfaldsveje, og blokeret for de multinationale selskaber, der tvinger bønder til at dyrke afgrøder der tjener deres formål.
Særligt Coca-Cola og Chiquita bananer ejer store landområder. Det er regeringen der har solgt landdistrikterne til de multinationale.
For at få de lokale bønder til at arbejde for sig, sprøjter de deres afgrøder med giftige kemikalier, så de på den måde tvinges til at indgå aftaler med selskaberne, hvorefter bønderne mister muligheden for at dyrke til egen produktion og lokalt salg. Det tvinger folk ud i ekstrem fattigdom.
Det er disse to kampe de studerende kæder sammen, når de taler om et andet samfund. Derfor er det langt fra nok, at trække en ændring af universitetsloven tilbage.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed