Socialistisk Arbejderavis
Nr. 315 – 9. december 2011 – side 11
Egypten
Mellem parlamentsvalg og revolution
Rasmus Holmegaard
Egypterne går i disse dage til valg i kølvandet på nogle af de blodigste sammenstød mellem demonstranter, politi og hær siden revolutionens start. Mindst 42 mennesker har mistet livet, og over 3000 er blevet såret i forbindelse med protester mod Egyptens regerende militære råd (SCAF).
Fredag den 25. november samledes op mod 1 mio. mennesker på Tahrir-pladsen for at kræve, at SCAF afgiver magten, hvilket blev mødt med massiv repression fra regimets side, samt opfordringer til, at folket viser tilbageholdenhed og tålmodighed, indtil en ny nationalforsamling er valgt.
Rigtigt mange egyptere har dog ikke tiltro til, at valget vil bringe fundamentale forandringer. Dertil kommer, at valgproceduren er meget ugennemsigtig, og at der fra flere sider er blevet stillet spørgsmålstegn ved valgets legitimitet, set i lyset af den seneste tids voldelige fremfærd mod demonstranter.
Samtidig er det usikkert, hvilke beføjelser det nye parlament vil få, og dermed også hvor meget af magten militærstyret har tænkt sig at beholde. Mange spekulerer i, at SCAF vil forsøge at få skrevet sin egen overhøjhed ind i den nye konstitution, så de således i fremtiden vil kunne kontrollere kommende civile regeringer.
Før de seneste protester var det også uklart, hvornår der ville blive afholdt præsidentvalg. En af de indrømmelser som den revolutionære bevægelse har opnået i løbet af denne bølge af protester er, at SCAF har lovet, at præsidentvalget vil blive afholdt senest juli 2012.
Valget har samtidig været med til at synliggøre opdelingen mellem dem som ønsker, at revolutionen skal ophøre, og at man skal vende tilbage til normaltilstande, og dem som ønsker, at revolutionen skal forsætte og udvides. De foreløbige resultater viser, at det Muslimske Broderskab vil få op mod 40 % af de pladser i parlamentet, som er valgbare.
Imens de fleste liberale og socialistiske partier støttede den seneste bølge af protester, så har Det Muslimske Broderskab nægtet at deltage i protesterne, og opfordret alle sine medlemmer og sympatisører til at gøre det samme. Det samme er tilfældet for de fleste salafistiske grupper, der også står til at blive vindere i valget.
At det netop er disse grupper, der står til at vinde mest ved valget, som opfordrer til at standse protesterne, er måske ikke så underligt. Hverken Det Muslimske Broderskab eller de salafistiske grupper har ligefrem været drivkræfterne bag revolutionen, og mange frygter, at de efter valget vil ligge under for militærjuntaen, og indgå aftaler der vil bibeholde militæret ved magten.
Det sker på et tidspunkt hvor flere og flere almindelige egyptere erkender, at militæret ikke spiller rollen som revolutionens beskytter, men er den primære kraft for reaktionen i Egypten.
Militæret har siden revolutionens start stillet op mod 12.000 mennesker for militære domstole, primært for at have været med til at organisere strejker og demonstrationer og for at kritisere det militære styre.
De centrale skikkelser, som øverstkommanderende Mohamed Hussein Tantawi og den nyligt udpegede premierminister Kamal Ganzouri, har alle tidligere tilhørt inderkredsen omkring tidligere præsident Mubarak, hvilket igen er med til at de-legimitere militærstyret i befolkningens øjne.
Det store lyspunkt er dog, at den egyptiske befolkning synes mere beslutsom end nogensinde før, for at stå på deres ret og kæmpe for reelle forandringer til gavn for den brede befolkning. Den seneste bølge af protester og overtagelser af arbejdspladser viser, at den egyptiske revolution lang fra er slut og folket overvundet.
De egyptiske masser begynder samtidig at drage nogle vigtige konklusioner fra de erfaringer, som de har gjort sig i løbet af det seneste år, specielt i forhold til hærens rolle, men også i forhold til sin egen; for hvis man ikke længere kan forlade sig på hæren til at forsvare revolutionen, må den eneste magt, der kan sørge for, at revolutionen videreføres, være arbejderklassens egen. Det er den magt, der skal opbygges og udbygges, hvis den egyptiske revolution skal sejre.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed