Socialistisk Arbejderavis
Nr. 316 – 13. januar 2012 – side 4
Strejke i DSB
Poul Erik Kristensen
DSB kom i december måned endnu engang i mediernes søgelys. Denne gang på grund af ca. 800 mekanikere, elektrikere, smede og øvrige håndværkere der strejkede, fordi de var utilfredse med, at de ikke fik pension af deres resultatlønsaftale, som man gør på det øvrige arbejdsmarked.
2011 sluttede dermed med endnu mere turbulens hos de danske statsbaner. Der har været en svingdør fra ledelsesgangene, problemer med togdriften i Sverige og ikke mindst den fortsatte farce omkring de nye IC4-tog.
Spørgsmålet er så, ”Hvordan kunne det gå så galt?”
For sagen er at DSB, indtil for blot et par år siden, var en forrygende forretning med penge i banken. Den daværende transportminister, Hans Christian Schmidt, mente endog, at DSB skulle afgive 300 millioner til statskassen for, at kunne finansiere nye skattelettelser til de rige.
Få måneder senere var DSB kastet ud i den alvorligste krise i mange år.
Datterselskabet DSBFirst var på vej mod konkurs, kammeradvokaten havde rejst sag om ulovlig statsstøtte til DSBFirst, der kørte på Kystbanen og på den svenske del af Øresundskysten.
Siden da er krisen blevet værre og værre.
Og der har været gang i svingdøren til ledelsesgangen hos DSB. Alene i 2011 er der blevet udpeget og afskediget fem topchefer.
Men en ting er udskiftningen på ledelsesgangen. Mere alvorlig er problemerne med DSBFirst og IC4-togene.
Det er ikke første gang, at DSB er i krise, og for at forstå den aktuelle situation, skruer vi tiden tilbage til 2006. Også dengang skældte alle ud på DSB, hvis de da ikke grinede af jernbaneselskabet, som ikke kunne køre når det sneede, og som var nødt til at sætte togenes hastighed ned, fordi skinnerne var slidte.
16 procent af togene, der kørte mellem landsdelene, var forsinkede. Kundernes tilfredshed var i bund. Og den kollektive togtrafik tabte til bilisterne, der udnyttede de glade dage med optur og forbrugsfest til at købe store nye og dyre biler.
Men med en målrettet indsats lykkedes det at vende udviklingen.
Togene begyndte at komme til tiden.
Kunderne fik gratis internet i togene, de fik lettere ved at tage cyklen med, og de kunne købe billetten med mobiltelefonen.
Nye produkter skabte nye kunder, og i 2009 viste resultaterne sig: For første gang vandt jernbanen frem på bekostning af biltrafikken. Antallet af rejsende steg, det samme gjorde kundernes tilfredshed, og DSB’s omdømme blev forbedret.
Vigtigst var det, at DSB havde sat sig på Øresundstrafikken gennem datterselskabet DSBFirst, som drives i samarbejde med det skotske firma First. Det var på den rute i det tæt befolkede område på begge sider af Øresundskysten, at DSB skulle tjene penge.
Men det var her, det gik grueligt galt.
På den danske side var den nye køreplan alt for stram, så der opstod alt for mange forsinkelser, hvilket udløste voldsomme protester fra pendlerne på Kystbanen. Men først og fremmest gik tingene helt galt på den svenske side.
Køreledninger faldt ned, der opstod vinterproblemer, og da svenskerne gik i gang med at ombygge stationen i Malmøs centrum, blev antallet af spor halveret fra tolv til seks. Togene fra Sverige til Danmark kom, som vinden blæste, og skabte store forsinkelser og problemer på den danske side.
Alt i alt er tabet på DSBFirst blevet opgjort til 725 millioner kroner.
En regning som DSB fik lov at betale, mens den svenske del af DSBFirst blev lukket.
Samtidig har DSB fortsat kæmpe-problemer med at få IC4-togene ud at rulle på skinnerne. Alene i 2011 har DSB, måtte nedskrive værdien af IC4-togene med 300 millioner kr. DSB er gået fra et overskud på en milliard kroner i 2006 til et nul i dag. Og når DSB samtidig bruger mange penge på at betale for nye tog, betyder det at DSB i de sidste to år, har brugt flere penge, end man tjente. Det får gælden til at stige.
Foreløbig er nettogælden steget med cirka 1,5 milliarder til 12 milliarder fra 2006 til 2010. Og hvis ikke der gøres noget, vil den stige til 16 milliarder i 2015.
Derfor skal DSB spare én milliard kroner inden udgangen af 2014 svarende til mere end 10 procent af de nuværende omkostninger.
Derfor kræver Enhedslisten, at oprydningen i DSBs økonomi ikke kommer til at gå ud over passagererne og de ansatte.
- Det er helt urimeligt, hvis regningen for DSB’s udlandseventyr og det mislykkede udbud af Kystbanen skal betales af passagererne eller af de ansatte.
– De politikere, som stod bag disse forkerte og tåbelige beslutninger, må sørge for at skaffe de penge, der skal til for at sikre en fortsat udbygning af togdriften i Danmark, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed