Socialistisk Arbejderavis
Nr. 316 – 13. januar 2012 – side 6
Betalingsring: Den lette og asociale løsning
Jesper Juul Mikkelsen + Mathias M. Christiansen
Enhedslisten i København har indkaldt til en kampagne, for at medlemmerne ”får ejerskab til, kan argumentere for og gøre ”trængselsringen” til en hjertesag”. Det er positivt, at man på den måde vil bruge sine medlemmer aktivt, og vi vil her give vores bidrag til debatten.
Baggrund
Det er ikke unormalt, at arbejdere i dag kører langt for at komme på arbejde. Årsagen hertil er, at de store virksomheder klumper sammen i de store byer. Samtidig med at de boliger, der er til at betale for almindelige arbejdere, ligger uden for de store byer.
Der er flere grunde til at ønske en kraftig begrænsning af biltrafikken i byerne. Dels sundhedsproblematikken: hvert år dør der, ifølge Institut for Folkesundhedsvidenskab, 675 mennesker af trafikforurening i København. Og dels er der klimaaspektet, hvor et af de væsentlige bidrag til reduktionen af CO2-udledning skal komme via omlægning fra privat til kollektiv transport.
Det er under de ovenstående forhold vi skal vurdere en kommende betalingsring.
Der skal være et alternativ
Som med alle andre klima- og miljøproblemer bliver vi som venstrefløj nød til at tænke både på social retfærdighed og have arbejderklassens hverdag med i betragtning.
For det første bliver vi nød til at bryde med ideen om, at vi kan løse klimaproblemerne ved at øge afgifterne og ved hver især at omlægge vores individuelle forbrug. Klima- og miljøproblemerne er store og systematiske. Derfor skal der systemforandringer og ikke forbrugerforandringer til for at løse verdens klima- og miljøproblemer.
Alternativet til at betale til betalingsringen for at komme på arbejde er i dag langsomme – ofte forsinkede – overfyldte busser og tog, som for mange vil gøre arbejdsdagen både længere og mere besværlig. Hvis der ikke investeres massivt i offentlig transport, som et reelt alternativ, bliver betalingsringen derfor blot en ny skat til at fylde statens kasse.
Hvis vi ikke gør den offentlige transport til et reelt alternativ, men nøjes med at forhøje afgifterne, gør vi på længere sigt miljø- og klimaproblemer til en middelklassedagsorden, fordi arbejderklassen ved, at de løsninger, der forsøges anvendt, altid betyder, at de skal til lommerne.
Betalingsringen øger uligheden
Debatten om betalingsringen har udelukkende handlet om betalingsringens placering og om den offentlige transport. Et forhold, der stort set er blevet overset i den ophedede diskussion, har været at betalingsringen ville ramme almindelige lønmodtagere væsentligt hårdere end velbetalte direktører.
Ifølge det nuværende forslag vil det komme til at koste 25 kr. at passere betalingsringen i myldretiden. For en person, der bor uden for København, men arbejder i København, vil det koste ca. 11.000 kr. om året at komme på arbejde.
For en pædagog med en årlig indkomst på 350.000 kr. vil det betyde en ekstra udgift på godt 3 procent af bruttoindkomsten. For en direktør med en årlig indkomst på 1 million bliver det derimod kun til en ekstra udgift på ca. 1 procent af bruttoindkomsten.
Pædagogen vil derfor, med indførelse af en betalingsring, lide et væsentligt større økonomisk tab end direktøren. Det kan derfor undre, at traditionelle arbejderpartier, som S og SF, gør sig til bannerførere for stigende ulighed og et sådant angreb på arbejderklassen.
Ydermere bliver logikken, at det er ok at forurene og svine miljøet til, hvis du har råd til det.
Endnu en skat?
Med betalingsringen vil udviklingen med privatbilisme fortsætte. Staten vil være afhængig af, at der hvert år kører et bestemt antal biler igennem ringen, for at få penge i kassen. Det bliver derfor svært helhjertet at bekæmpe den stigende privatbilisme. Ligesom med cigaretter, usunde fødevarer osv. sætter man aldrig fokus på de selskaber, der skaber de sundhedsskadelige stoffer.
Man sætter en afgift på, som ikke er for høj og som ikke skræmmer kunderne væk, for at staten kan sikre sig en stabil ekstra indkomst.
Behov for generel omlægning
Der er behov fra en generel omlægning fra privat til offentlig transport. Betalingsringen vil kun være et skridt i den rigtige retning, hvis der først opbygges et reelt og brugbart alternativ.
Klimaet og vores sundhed har ikke brug for, at det bliver dyrere for arbejderklassen at køre i bil.
Vi har brug for en kollektiv omlægning af vores transport og for bilfri byer. Dette kan kun presses igennem ved en massiv og bred bevægelse ugjort af almindelige mennesker.
En sådan bevægelse får vi ikke af, at venstrefløjen laver kampagner for at hæve skatterne og afgifterne, men ved at komme med bud på hvordan vi kan indrette byen helt anderledes og ved at stille krav om mere, bedre og billigere offentlig transport.
Med tiltag som betalingsringen, der lader almindelige mennesker betale for systemskabte problemer, risikerer vi at distancere os fra de mennesker, som vi skal ud og kæmpe sammen med.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed