Socialistisk Arbejderavis
Nr. 316 – 13. januar 2012 – side 9
Trotskijs ’Overgangsprogram’: Kan ideen bruges i dag?
Anders Bæk Simonsen
Overgangsprogrammet blev præsenteret i slutningen af 30’erne i en situation der på nogle måder minder om den situation vi står i i dag. Ligesom i dag var kapitalismen i dyb krise, og borgerskabet var rådvilde imens fascismen var i fremmarch.
Programmet forudså altså et år før 2. verdenskrigs udbrud:
”Under det stigende pres fra den kapitalistiske opløsning når de imperialistiske modsætninger til slut et højdepunkt, hvor forskellige sammenstød og blodige lokale uroligheder (..) uundgåeligt må smelte sammen til en storbrand af verdensdimensioner.”
Trotskij, der var forfatter til programmet, svarede de folk der mente, at de objektive forudsætninger for at arbejderklassen kunne tage magten fra kapitalisterne, ikke var modne, med at forudsætningerne alene ikke var modne de var faktisk ved at rådne.
Menneskehedens historiske krise afhang af arbejderklassens sejr: ”Uden en socialistisk revolution, og det i den nærmeste historiske periode, trues hele den menneskelige kultur af en katastrofe.”
På nogle måder lever vi i dag under nogle af de samme truende forhold. En fortsat pervest større ulighed fordi produktionsmidlerne er ejet og kontrolleret af et stadig mindre mindretal, der samtidig er i indbyrdes dødskamp på grund af krisen.
De producerer under kapitalismens eneste blinde krav om profit til den enkelte, og kan derfor heller ikke løse den store og uforudsigelige klimakatastrofe vi bevæger os ind i. Det har COP 17(!) endnu engang bevist.
Fra minimums- til maksimumsprogram. Broen er overgangsprogrammet
Allerede i 1930’erne var der en forskel på de konkrete ’delkrav’ som arbejderbevægelsen mobiliserede på baggrund af, og arbejderpartierne fremsatte indenfor det borgerlige parlament, (minimumsprogrammet) – og de krav der var betinget af arbejdernes overtagelse af fabrikker, banker og andre produktionsmidler ved en social revolution (maksimumsprogrammet).
Sidstnævnte dukkede kun lejlighedsvist frem fra ”støvede partiprogrammer” ved højtidlige taler og var helt som i dag gemt og glemt.
Overgangskrav griber ikke bare ind i kapitalisternes profit – de griber ind også ind overfor deres magt over produktionen og samfundet (fx reel arbejderkontrol på arbejdspladser, overtagelse af bankerne og nationaliseringer af industrier uden erstatning).
Det er samtidig krav der nagler delkravene fast i jorden (fx automatisk lønregulering i forhold til prisstigning på bolig og forbrug) – så de ikke uden videre kan fjernes af den herskende klasse igen.
Arbejderpartierne i dag
Imens både Socialdemokratiet og SF for blot få år siden havde mange henvisninger til maksimumsprogrammets krav, er det i dag ikke eksisterende hos Socialdemokratiet, stærkt tyngdet ud hos SF. Selv hos Enhedslisten er der debat om det der ”klodsede og umoderne” begreb ’revolution’ ikke burde skrives helt ud af programmet.
I virkeligheden har krisen ligesom i 30’erne betydet, at arbejderpartiernes mindre delkrav (fx mere i løn, ferie, ret til at organisere sig, bedre velfærd etc.) i højere grad virker ”uigennemførlige” fordi de griber ind i kapitalisternes profit.
De er presset og de traditionelle arbejderpartier vil hellere være ansvarlige overfor dem frem for arbejderne. Det er det som hele diskussionen om ”vores konkurrence evne” handler om.
I stedet for at købe dette argument, skal vi i stedet sige som Trotskij skrev i 30’erne krise: ”Hvis kapitalismen er ude af stand til at tilfredsstille de krav, som uundgåeligt opstår af de ulykker, den selv har skabt, så lad den gå til grunde.”
Angrebene på vores dagpenge og efterløn udført af socialdemokrater og socialister, fagtoppens udmeldinger om løntilbageholdenhed osv. vidner om en defensiv indstilling hos de traditionelle arbejderorganisationer, vi måske aldrig har set mage til i Danmark.
Fra vagthund til glubsk ’Rottweiler’
Når nu Enhedslisten, igennem forhandlinger og parlamentariske snilde, søger at opnå forbedringer for arbejderklassen, kan det være en idé at kigge på ’overgangskrav’. Ved at lade sig inspirere af (og ikke blot kopiere) disse overgangskrav kan Enhedslisten starte en debat i afdelingerne landet rundt, om hvilke krav der i dag skal rejses i bevægelserne og i folketinget.
Det vil vise en helt anden modenhed som parti og ansvarlighed overfor arbejderklassen, og samtidig være en ny offensiv stil overfor Danmarks kapitalister og herskende klasse – en rolle som går videre end den defensive vagthunds rolle.
Vi skal i stedet tænke os selv som en glubsk rottweiler, der tirret af krisen og inspireret af de globale eksempler på modstand, farer i flæsket på vores nationale banditter. Det er det bedste eksempel på ansvarlighed og solidaritet vi kan vise.
Vi vil i næste nr. af Socialistisk Arbejderavis introducere nogle bud på hvad meningsfulde overgangskrav kunne være i vores nutid.
Find Leon Trotskijs originalværk på www.marxisme.dk/arkiv/trotskij/1938/ovg-prog/
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed