Socialistisk Arbejderavis
Nr. 316 – 13. januar 2012 – side 13
Afghanistan-konference i Bonn
Petersberg II
Peter Schjerning
D. 3.-5. december afholdtes en international fredskonference i den gamle vesttyske hovedstad Bonn. Den var indkaldt af for at samle den internationale fredsbevægelse, men frem for alt for at markere modstanden mod den såkaldte Petersberg II, også kaldt Den Anden Bonn Konference.
En fiasko
I november 2010 blev den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle bedt af Harmid Karzai (sådan beskrives det romantisk af det tyske udenrigsministerium), om at afholde endnu en konference om Afghanistan. Symbolsk skulle den afholdes på 10-året for Den Første Bonn Konference, der bl.a. indsatte Karzai som overgangsleder.
Det var dog en kendsgerning allerede i ugerne op til afholdelsen d. 5 dec. at Petersberg II ville blive en fiasko. Pakistan valgte nemlig forinden at boykotte konferencen, bl.a. grundet et NATO-ledet angreb på anlæg tilhørende Pakistansk militær, hvor 24 pakistanske soldater mistede livet.
Udover boykotten blokerede pakistanske militser – sandsynligvis med ISIs(Pakistans ledende efterretningstjenestes) velsignelse – alt transport af militære forsyninger til Afganistan gennem Pakistan. Det gør de stadig.
Derudover dukkede en anden helt central spiller ikke op ved konferencen, nemlig Taliban. Bevægelsen har pointeret flere gange, at den ikke ønsker forhandlinger, i hvert fald ikke på de vilkår som koalitionen og Karzai-styret tilbyder.
I september blev lederen af ”det øverste fredsråd” i Afghanistan Burhannudin Rabbani, myrdet af netop Taliban og Kabul har flere gange været angrebet og holdt som gidsel – ikke tegn på et forhandlingsindstillet Taliban. Som seneste udspil har Taliban (måske) indvilliget i, efter særligt amerikansk og tysk pres, at oprette en officiel ambassade i det lille olie-emirat Qatar.
To helt centrale spillere deltog altså ikke i den officielle konference, hvorfor måske både den og den uofficielle ”modkonference” ikke blev nævnt med et ord i de store danske medier.
Slutresultatet var overdragelse af magten til afghanske tropper og politi i 2014, noget som bl.a. det danske forsvar har kaldt ”urealistisk”. Ifølge den afghanske aktivist Malalai Joya, var aftaler om permanente baser i Afghanistan efter 2014 også en stor del af dagsordenen.
”Modkonferencen”
På ”modkonferencen” deltog prominente navne som f.eks. Joya, Mairead Maguire og Jeromy Corbyn. Frem for alt var det dog den store repræsentation af afghanske oplægsholdere og deltagere, der fik denne konference til at fremstå speciel. Det moderate og sekulære parti, ”solidaritets partiet” var repræsenteret, men også f.eks. afghanske diplomater og debattører.
Hovedparten af de afghanske stemmer var imod forhandlinger med Taliban OG besættelsesmagten, om dette virkelig er en holdning, som flertallet af den afghanske befolkning deler, er ikke til at sige, men det vidner om et langt mere nuanceret politisk liv i landet, end det normalt portrætteres.
Både dele af fagbevægelsen og det store venstrefløjsparti Die Linke var med til at støtte op om ”modkonferencen” afholdt lørdag og en stor demonstration afholdt dagen forinden – tiltag man kunne lære noget af i den danske fagbevægelse, men i særdeleshed Enhedslisten.
Konferencen var et resultat af internationalt samarbejde og netværk i en fredsbevægelse, der trods mindre midler kunne styrke både viden og modstanden hos de deltagende. Tak for det.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed