Socialistisk Arbejderavis
Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 2
EU-formandskab – krisepolitik og modstand
Jesper Juul Mikkelsen
Danmark har i dette halvår formandsskabet for et EU i dyb økonomisk krise. Væksten er lav, arbejdsløsheden historisk høj, og Grækenland og Portugal er på kanten af statsbankerot.
Samtidig har 2012 allerede budt på strejker og protester rundt om i Europa, hvor vi har udsigt til endnu et år med nedskæringer. I Danmark har fagbevægelsen indkaldt til møder og demonstration under EU-topmødet.
Finanspagten
Det helt centrale spørgsmål er, hvem der skal betale for krisen. Med finanspagten forsøger Europas elite at stive hinanden af i endnu et forsøg på, at få Europas arbejderklasse til at betale. Europas politikere vil bruge finanspagten til at forsøge at dække sig bag hinanden og give ”EU” skylden for at føre nedskæringspolitik.
Finanspagten betyder, at landenes statsunderskud ikke må stige med mere end 0,5 % af de enkelte landes BNP. Det betyder, at man ikke kan sætte store investeringer i gang, men at vi fortsat vil se angreb på vores pension, på vores dagpenge, og andre overførselsindkomster, hvilket igen vil lægge pres på lønnen.
Håbet er, at den stramme økonomiske politik vil sikre de Europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at sænke den europæiske befolknings levestandart. Men samtidig vil den stramme økonomiske politik forværre krisen, da den europæiske befolkning vil miste yderligere købekraft.
Nedskæringspolitik vs. demokrati
I forbindelse med vedtagelse af finanspagten udtalte Angela Merkel: “Aldrig vil man være i stand til at ændre den (finanspagten, red.) gennem et parlamentarisk flertal.”
Krisen har vist, at eliten i Europa er parate til at opgive grundlæggende demokratiske principper i deres iver efter at holde sammen på deres kriseramte europæiske projekt.
I Grækenland sendte den tidligere regeringschef Papandreou en af EU’s såkaldte redningspakker til folkeafstemning, men dette faldt ikke i god jord hos EU toppen i Bruxelles. Papandreou blev kaldt til hastemøde; to dage efter var folkeafstemningen aflyst, og en uge efter blev Papandreou skiftet ud med den ikke-valgte Lucas Papademos.
Papademos er ikke nogen tilfældig teknokrat, men derimod den tidligere vicepræsident for den Europæiske Centralbank (2002 til 2010).
Også i Italien er Silvio Berlusconi trådt tilbage og udskiftet med den ikke-valgte bankmand, Mario Monti. I begge tilfælde er den demokratiske ret til at vælge sin egen regering blevet suspenderet for at sikre en hurtig gennemførsel af den hårde nedskæringspolitik, som den Europæiske Centralbank, IMF og EU-kommissionen ønsker gennemført.
Der er heller ikke meget, der tyder på, at de danske politikere vil sende finanspagten til folkeafstemning. De er bange for, at en folkeafstemning vil synliggøre befolkningens modstand. De ved, at deres borgerlige økonomiske politik vil møde modstand, fordi den handler om at få os til at betale. Fortsættelsen af krisepolitikken kombineret med den voksende folkelige modstand, vil øge politikerleden og gøre det endnu sværere at opretholde illusionen om den demokratiske legitimitet i EU-projektet.
International modstand
Med den internationale krise som baggrundstapet, er det blevet tydeligere, at der ikke findes nationale danske svar på krisen. Krisen er verdensomspændende, og det samme er kampen om, hvem der skal betale.
Når det lykkes at sænke levestandarden og lønningerne et sted i Europa, bliver presset på den danske levestandart hårdere. Vi er i samme båd som arbejderne i Grækenland, Italien og Portugal. Når EU-toppen kræver den græske mindsteløn sænket, lægger det også pres på os.
Vi bør udnytte EU topmødet til at vise, at vi også er en del af den internationale kamp mod nedskæringspolitikken. Vi bør kræve, at de rige og bankerne skal betale for kisen. Vi skal argumentere for strejker mod nedskæringer. Vi skal vide, at når den græske arbejderklasse gennemfører en 48-timers generalstrejke, kæmper de også en kamp for os.
Topmødet bliver mødt med demonstrationer
Dele af den danske fagbevægelse har sammen med miljø- og klimaorganisationer skabt et netværk under navnet ”Forandring nu”. De har allerede nu indkaldt til konference d. 28. marts i København, hvor man vil diskutere grøn omstilling og stille krav til politikerne. Man kræver grønne jobs og en skat på finansielle transaktioner (se artiklen om Tobin-skat på side 13).
Den 29. marts, har netværket indkaldt til demonstration, hvor man vil overlevere kravene til politikerne. Vi opfordrer alle til at støtte op om de to dage med protest imod EU toppen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed