Socialistisk Arbejderavis
Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 3
Socialistisk skattepolitik
Mathias M. Christiansen
”Dem, der trækker i kedeldragter eller orange veste. Dem, der har værktøjsbælte. Dem der tager en uniform på. Dem, der har skemalagte pauser. Dem, der cykler rundt i hjemmeplejen. Dem, der er på arbejde juleaften. Dem, der må tage en søndagsvagt. Det er dem, der skal kunne mærke de nye skattelettelser.”
Sådan formulerede skatteminister Thor Møger Petersen det i en kronik 18. januar. Det kan virke meget sympatisk og som en lille kompensation, når man nu har forringet efterlønnen og halveret dagpenge-perioden. Den kompenserende og sympatiske tanke rækker dog ikke særligt langt.
Gruppen af ledige vil ikke være indbefattet af den nye skattereform, de vil intet mærke til skattelettelserne. Afstanden og uligheden mellem den arbejdende og den arbejdsledige del af befolkningen, vil øges endnu mere med skatteministerens forslag.
Den arbejdsledige får nu endnu mere grund til at dukke nakken, og måske bliver det nu endnu sværere at komme ind på arbejdsmarkedet. Angrebene på de arbejdsledige har været voldsomme i de sidste par måneder; især diskussionen om Carina og Socialdemokraternes aggressive værdikamp har været væsentlige bidrag.
Det er tankevækkende, at ingen diskuterer, hvordan arbejdsmarkedet og arbejdspladser kan indrettes, så alle har mulighed for at deltage i det fællesskab, som en arbejdsplads kan udgøre. Diskussionen har handlet om, at det skal kunne betale sig at arbejde og om vigtigheden af at føre en ansvarlig økonomisk politik. Villy Søvndal skrev i en kronik i Jyllandsposten:
”For moderne socialister er det vigtigt, at der føres en økonomisk ansvarlig politik, og at vi har modet til at prioritere benhårdt. Det er vi ikke ene om, men vi er garanten for, at det sker på en fair, balanceret og rimelig måde.”
Hvad Villy Søvndal og SF mener med en ansvarlig økonomisk politik, er meget uklart. Denne artikel vil derfor komme med et bud på, hvad en socialistisk og en økonomisk ansvarlig politik kunne være.
En socialistisk fordelingspolitik
Den benhårde prioritering, som sker på en fair, rimelig og balanceret måde kunne passende være, at alle de der har mest, giver til dem, der har mindst, indtil alle har lige meget.
Dette kunne gøres ved at beskatte de multinationale selskaber. F.eks. kunne Nestlé, IBM og Kellogg’s betale skat af de penge som de tjener i Danmark. I 2008/09 betalte de 0 kr. i skat tilsammen, mens de samme år omsatte for 10,5 milliarder kr. i Danmark.
Samtidig kunne man begynde at røre ved boligbeskatningen, så der ikke kan tjenes penge på spekulation i ejendomme. Denne form for spekulation har ingen gavn for noget samfund, men er udelukkende gavnlig for den enkelte kapitalists pengepung.
I 2009 blev de 10% rigeste i Danmark, som følge af stoppet på boligbeskatningen, belønnet med 3% ekstra i forhold til de resterende 90 %. Skattestoppet på boliger er desuden det mest ulighedsskabende initiativ ifølge de økonomiske vismænd.
At beskatte finans- og valutaspekulation vil være endnu et socialistisk tiltag, der vil kunne bidrage til, at sikre en del af den velfærd, som almindelige lønmodtagere har mistet, for at politikerne har kunnet rede bankerne med enorme hjælpepakker – med bankpakke 2 garanterede staten bankerne 100 milliarder kr.
Olien i Nordsøen kunne gøres til et statsligt foretagende, der vil kunne sikre den danske stat en væsentlig indtægt. Samtidig vil staten måske sørge for, at olieudvindingen ville foregå så skånsomt for naturen som muligt. Det er nemlig staten, der skal stå for oprydningen, når oliefesten er forbi, uanset om det er Mærsk eller staten, der udvinder olien.
Der findes altså mange steder, hvorfra man kan hente de økonomiske midler, der kan sikre en fair, rimelig og balanceret økonomisk politik.
Fair, fordi de, der har mest, også betaler mest til fællesskabet. Rimelig, fordi ingen mennesker skal blive rige på andre menneskers arbejde. Balanceret, fordi der sikres en stabilitet i samfundet, så ingen mennesker efterlades i fattigdom.
Villy, en moderne socialist
Om en moderne socialist som Villy Søvndal kan gøre brug af Marx’ filosofi skal være usagt, men derfor skal vi andre ikke snydes.
Skatteforslagene i artiklen kan bidrage til, at menneskers materielle betingelser vil kunne ændre sig. Det kan have en stor betydning for, hvordan vi opnår et socialistisk samfund. Marx skrev, at ideerne som opstår hos mennesker, er en direkte konsekvens af de materielle betingelser, vi lever under.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed