Socialistisk Arbejderavis
Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 6
Hvem er overklassen?
”Sidegadevekseleren” – En mangemilliardær med adresse i Schweiz
Anders Bæk Simonsen
Lars Seier Christensen er den ene stifter og medejer af Saxo Bank.
Han har i højere grad end mange andre danske rigmænd været meget offensiv om hans politiske og klassemæssige ståsted, hvilket man bl.a. ser komme til udtryk i hans ejerskab i den ultra-liberale netavis 180 grader, samt hans partimedlemskab af og millionstøtte til Liberal Alliance.
Når man søger på navnet Lars Seier Christensen og Saxo Bank dukker der en del smudsigt stof op fra vores massemedier, hvor enten bankejeren, hans bank eller ansatte i den, sættes i forbindelse med lyssky affærer såsom hvidvaskning, afpresning, samarbejde med dømte selskabstømmere, registrering og spekulation mod bankens egne kunder og endelig et mærkværdigt forlig for at undgå at ende på anklagebænken i Australien.
Tilbage i 1996 fik han desuden den mindre flatterende titel ”sidegadevekseler” af tv- journalisten Jens Olav Jersild i det forbrugerkritiske TV Program ’Rapporten’.
Ingen af disse overnævnte forbindelse har dog ført nogen dom med sig, og det kan ligeså godt være misundelige, forsmåede og konkurrerende rigmænd, som benytter deres kontakter og netværk for at smudse Saxo Bank til. Det kan små mennesker som os jo kun gisne om.
Det hæderlige arbejde i den hæderlige bank
I stedet for at spekulere om graden af sandhed i alt det overstående ”snavs”, burde vi i stedet se på hvad, det egentlig er, der er Saxo Banks specialitet.
Svaret er spekulation. Saxo Bank har specialiseret sig i ”Trading and Investment”, altså handel og investeringer, som det fremgår af bankens slogan.
Det har de i øvrigt været rigtigt dygtige til. Bare i første halvdel af 2011 havde banken et overskud før skat på 474 millioner kr. (346 millioner kr. efter skat).
Trods finanskrisen, der siden 2007 har medført mange bankers død, har Saxo Bank formået at øge deres egenkapital fra knap en halv milliard kroner til over 3 milliarder kroner i midten af 2011 og har i samme periode tjent mere end en milliard kroner efter skat. De har overtaget andre banker i Norden, de har åbnet nye kontorer op i Sydøstasien og Latinamerika og er nu tilstede i 21 lande.
Karl Marx påpegede for over 150 år siden, at kapitalen har en tendens til at koncentrere sig på færre hænder, især under kriser. De mange mindre banker, der enten er krakkede eller blevet opkøbt af større banker, vidner om dette forhold i vores tid igen.
Euromodstand
En stor kilde til bankens rigdom er spekulation i valutaomsætninger. I det første halve år af 2011 handlede de valuta for ca. 1,2 billioner kr. om måned i gennemsnit.
Det skal i øvrigt i den forbindelse nævnes, at Lars Seier Christensen og hans partimedlemmer er imod euroen. Officielt fordi de mener, at euroen er et økonomisk ustabilt projekt, der fratager landenes økonomiske selvbestemmelse, men mon ikke nogle af de mange milliarder som Lars Seier har tjent på valutaspekulation, ikke også gør ham tilhænger af flere forskellige nationale valutaer frem for én europæisk?
Et langt liv i luksus – Massefyringer på et kvarter
Spørgsmålet for så rige mennesker bliver vel altid, hvad man så skal bruge sine penge på? Og hvordan kan man undgå at betale skat af sine rede penge? Lars Seier flyttede i 2010 til Schweiz, hvor man ifølge revisionsfirmaet Deloitte beskattes med en flad skat efter ens leveomkostninger, uanset hvad ens reelle indkomst er.
Lars Seier og hans hans partner Kim Fournais har sammen købt et privatfly til 42 millioner kr., fordi tid for dem er den mest knappe ressource. Hr. Fournais har også købt sin egen ø på 155 hektar imellem Sjælland og Lolland.
Lars Seier er dog selv mere til dyre biler. Han har således lavet et udlejningsselskab, hvor man for den nette sum af 250.000 kr. om året kan leje de dyreste og mest eksklusive biler. Desværre har lige præcis det selskab faktisk underskud.
Saxo Bank havde derimod ikke underskud i 2008, men alligevel fyrede de godt hver tredje medarbejder. Der blev i alt fyret mere end 300 mennesker. Nogle af de ansatte fik således besked på at indstille al aktivitet og møde op kl. 15:30 for så at modtage en kuvert. Heraf fremgik det så, om man var fyret. I så fald fik man et kvarter til at underskrive opsigelsen og aflevere nøgler, adgangskort, parkeringstilladelse og forsvinde fra sit kontor.
Finansarbejdernes forbund ”Finansforbundet” gav i den forbindelse en hård kritik af Saxo Bank for at fyre, når der var udsigt til vækst. Imens organiseringsgraden for bankansatte i resten af banksektoren er på omkring de 80 % i Finansforbundet, har Saxo Bank en stil, der er meget fjendtlig over for fagforeninger generelt – blot under halvdelen af deres medarbejdere er organiseret i Finansforbundet.
Nasserøvskultur
Lars Seier Christiansen og hans lejesvende i Liberal Alliance (LA) er notorisk kendte for deres hetz mod de fattigste. Senest har det medført en mediestorm mod kontanthjælpsmodtagere, der i flæng bliver kaldt for nasserøve med en kræver-mentalitet.
De seneste nedskæringsreformer på dagpenge og efterløn har været et udtalt ønske i lang tid hos Lars Seier og LA i deres opgør mod de ’helt urimelige ”goder”’ som arbejderklassen har. Selv før krisen slog igennem, da de borgerlige regeringspolitikere kun havde våde drømme om afskaffelsen af efterlønnen, var det en udtalt dagsorden hos LA.
Det samme gælder i deres ønske om flad skat og andre tiltag, der vil fjerne de fordelingsmekanismer og kollektive velfærdsrettigheder, som arbejderklassen har tilkæmpet sig i den socialdemokratiske velfærdsmodel. Det paradoksale i LA og Lars Seiers opgør med den store stat er, at de ikke er imod de mange bankpakker, som staten har givet ud til den finansielle sektor.
Lars Seier har personligt nydt godt af denne ordning. Da Saxo Bank i forbindelse med overtagelse af den mindre sparekasse Brørup Sparekasse, blot skulle skyde 59 millioner kr. i sparekassen som garantikapital, så sparekassen havde den mængde penge der var nødvendig for at indløse den individuelle statsgaranti på 850 millioner kr., som Bankpakke 2 muliggjorde.
Med den viden i baghovedet lader vi ham her selv runde af:
”Der er en masse måder at handle på, og det som folk udenfor marked kalder spekulation, det er det som vi andre kalder likviditet. Det er det, at der hele tiden er mulighed for at handle i markedet. Det vil sige, at en virksomhed kan købe en råvare, den kan sælge nogle ting. At en stat overhovedet kan finde investorer – det er jo markedets skyld. Markedet er faktisk politikeres bedste venner, fordi hvis politikerne skulle bruge flere penge end de har – som de jo gør typisk – hvis markedet ikke var der til at låne dem de penge, så skulle de altså ud og bede skatteyderne om de penge. Så jeg tror man skal passe meget på med at dæmonisere markedet. Marked er absolut afgørende og det er ikke specielt ondskabsfuldt. Hvis der er en tendens i øjeblikket, så tror jeg de fleste i markedet faktiske prøver at hjælpe de europæiske politikere”
Lars Seier Christiansen i P1 Business 24. november 2011.
Hvem er overklassen?
En af de fineste traditioner i revolutionær marxisme er at kritisere ens egne magthavere.
På denne side præsenterer vi vores nye artikelserie om den danske overklasse. I første omgang vil vi forsøge at identificere de rigeste familie i Danmark. Vi bringer artikelserien for at gøre op med myten om, at vi i krisetider alle (lille og stor) er i samme båd i Danmark.
Gennem denne artikelserie bestræber vi os på at få facts frem omkring overklassens rigdom og magt, samt at vise hvordan staten økonomisk og politisk støtter overklassen på bekostning af den brede almene befolkning.
Blækket på det nye regeringsgrundlag er knapt tørt, men allerede tilsiger det, at denne regering vil fortsætte angrebet på arbejderklassen og beskytte overklassen. Det vil sige kortere dagpengeperiode, afskaffelsen af efterløn, imens løfterne om millionærskat og genforhandling af A.P. Møllers olieaftale brydes.
Socialistisk Arbejderavis byder læseren velkommen til overklassen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed