Socialistisk Arbejderavis
Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 10
Hvilke krav bør vi som revolutionære spille ind i bevægelserne?
Anders Bæk Simonsen
I sidste nummer af Socialistisk Arbejderavis forsøgte vi i artiklen ’Trotskijs Overgangsprogram: Kan ideen bruges i dag?’ at åbne op for en diskussion af overgangsprogrammets relevans i vores nutid.
Det var også en opfordring til, at man på venstrefløjen startede en debat om hvilke krav, man kunne rejse og forsøge at tale modstand op med.
Hvis man tager et blik på de aktiviteter der har fundet sted de senere år, lader det til, at de bevægelser der har rejst sig, er defensive i sit udgangspunkt, og opstår i protest mod krisepolitikken. Det betyder i sagens natur, at kravene handler om at undgå nedskæringer eller tilbagerulning af frataget rettigheder.
Men et defensivt krav er ikke det samme som et krav, der ikke i sidste ende kan presse magthaverne. Det afgørende er, at der bliver mobiliseret på baggrund af kravet. At der er nogle organisationer der kan tale kravet op – og troen på at det kan nytte at samle sig og kæmpe.
Samtidig er det heller ikke ligegyldigt, at 2011 globalt set var et år i modstandens tegn. Egypten, Spanien og Grækenland er måske langt væk fra Danmark både socialt og geografisk, men det er den samme bande banditter, der angriber vores rettigheder.
Klimajobs
Enhedslisten, LO Storkøbenhavn og andre, der arrangerer EU-demonstrationen 29. marts under parolen ”Forandring nu”, rejser krav om indførelse af skat på finansielle transaktioner og klimajobs, når EU’s ledere samler sig i København. Hvordan skal vi så forstå disse krav?
Man kan først og fremmest sige, at kravet om klimajobs, som Enhedslisten senest gjorde til en del af deres valgkampsmateriale, giver god mening både på lang og kort sigt.
Det er på den korte bane et forsøg på at gøre noget ved den stigende arbejdsløshed som krisen har skabt. Dernæst er det på den lange bane faktisk et forsøg på at nedbringe vores CO2 gevaldigt ved at omstille os til grøn energi, bygge og renovere miljørigtigt og omstille vores landbrug.
Konkret vil det forbedre levestandarten for mange arbejdere der kommer i job og samtidig sikrer, at vi bliver mindre syge fordi, at forureningen formindskes.
Klimajobs er til dels et realistisk krav, da store spillere blandt vores hjemlige kapitalister efterspørger især energirenoveringer. De ser et stort potentiale for at udvikle nye teknologier og prøve dem af på det hjemlige marked, for derefter at kunne gøre det til et nyt eksporteventyr.
Hvis man ser på hvilke emner der er på dagsorden i store konferencecentre og blandt forskellige lobbyorganisationer, ser man også, at ’Energirigtig byggeri og renovering’ er ”hot stuff”.
Men selvom dele af kapitalistklassen er for nogle af de initiativer som planen indeholder, er staten samtidig presset på den ene side af finanskapitalens krav om bankpakker og nedskæringer på statens budgetter.
På den anden side er det heller ikke helt ligegyldigt, hvad vores mest magtfulde kapitalist, Mæersk, mener om omstilling til grøn energi. Staten er et udtryk for et kompromis imellem forskellige klasser, og internt blandt kapitalisterne hersker der også forskellige interesser.
Skat på finansielle transaktioner
Kravet om skat på finansielle transaktioner (Tobin Skat) bliver behandlet nærmere i anden artikel i avisen (se side 13). Ganske kort kan man sige, at det er et fornuftigt krav af flere årsager.
Strategisk, da det i høj grad udstiller forskellen imellem de radikale og S-SF. Samtidig ser det faktisk også ud til, at det er et realistisk krav der kan gennemføres – da store dele af EU er for.
Deres perspektiv handler om, at pengene skal bruges i en slags opsparing til bankpakker ved fremtidige kriser, og selvom det perspektiv er problematisk, betyder det alligevel, at selv en skat på 0,1 promille af transaktionerne, vil synliggøre de enorme rigdomme, som spekulanter faktisk råder over. Og endeligt, at spekulanterne selv kommer til at betale en del af regningen for krisen, frem for det kun er os.
2 skridt på vejen
Disse to krav vil langt fra alene skabe socialisme. De vil forbedre forholdende for arbejderklassen, men kan højst defineres som minimumskrav eller delkrav, som arbejderpartier kan rejse inden for en parlamentarisk virkelighed. Problemet er, at krisen presser på og gør de traditionelle arbejderpartiers reformer til nedskæringsreformer. I det perspektiv er vejen til revolution ikke brolagt med reformer, som Lenin ellers sagde.
Trotskij skrev i Overgangsprogrammet at ”Hvis kapitalismen er ude af stand til at tilfredsstille de krav, som uundgåeligt opstår af de ulykker, den selv har skabt, så lad den gå til grunde.”
Af samme grund, burde man, samtidig med at man mobiliserer på baggrund af krav som klimajobs og Tobin-skat, også sætte en overligger, der i højere grad truer kapitalisternes magt og rigdom og gør op med krisepolitikken. I Enhedslistens principprogram står der:
"Hvis kapitalejerne vil blokere for reformer med trusler om kapitalflugt, vil vi ikke pænt opgive og sige undskyld, men tværtimod rejse krav om yderligere indgreb mod kapitalen, der kan vanskeliggøre kapitalflugten: Lukning af Børsen og nationalisering af bankerne f.eks.!"
Vi spørger hvorfor ikke?
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed