Socialistisk Arbejderavis
Nr. 317 – 13. februar 2012 – side 14
Usikker fremtid for den syriske revolution
Jesper Høi Kanne
Det arabiske forår fortsætter med opstanden i Syrien, der er vendt mod landets diktator Bashar al-Assad. Opstanden har nu varet et år, og står ved en skillevej.
Regimet har sat ind med massiv undertrykkelse – 5.000 er blevet dræbt siden opstandens begyndelse, og tusinder flere er blevet fængslet og tortureret. Samtidig prøver USA og EU at blande sig i revolutionen og frembringe en løsning, der er favorabel for dem.
Regimet har ikke tilstrækkeligt med loyale tropper, til at kontrollere enhver syrisk by. I stedet har der været flere brutale belejringer af oprørske byer, hvor tanks og artilleri er blevet brugt mod civile. Andre steder sætter regimet bøllekorps og snigskytter ind mod demonstranterne. Soldater fra den syriske hær har sluttet sig til opstanden, de kalder sig ‘den frie syriske hær’, og de er i kamp mod regimet.
Den hårde repression har lagt et enormt pres på demonstranterne og de lokale koordinerings-komiteer, der er de revolutionære basisorganiseringer.
I oktober sidste år, blev ‘det syriske nationale råd’ stiftet i Istanbul, med støtte fra USA, EU og golf-emiraterne. Rådet udtrykker vestmagternes ønske om at komme af med Assad, men bevare den undertrykkende stat.
Burhan Ghalioun, leder af det syriske nationale råd, har udtalt at: “Vi ønsker at skelne mellem regimet og staten i Syrien. Der vil ikke opstå kaos som i Libyen. Vi har stadig magtfulde militære institutioner, som vi ønsker at bevare”.
Gennem NATO’s militære indgriben i den libyske borgerkrig fik vesten oliekontrakter o.a., men var, mildt sagt, ikke entydige i deres modstand mod Oberst Gadaffi.
Det er heller ikke for menneskerettigheder og frihed, at vesten indførte sanktioner mod Syrien.
Da den syriske opstand brød ud, var der først stilhed fra USA. Udenrigsminister Hillary Clinton kaldte Assad for en “reformator”, og formanden for senatets udenrigskomité, tidl. præsidentkandidat John Kerry, sagde, at man skulle give Assad “en chance”.
Det arabiske forår chokerede vestmagterne, de fik lidt kontrol tilbage ved, at intervenere i Libyen, men har ikke politisk og økonomisk råd til at antænde endnu en krig i Mellemøsten.
I stedet cirkulerer nu et papir, fra en britisk tænketank og det syriske nationale råd om muligheden for, at Vesten opretter en flyveforbudszone over dele af Syrien, som den de gennemførte over irakisk Kurdistan.
For at den syriske revolution kan bevæge sig fremad må enhver tanke om vestlig intervention droppes.
De venstreorienterede i de lokale koordineringskomiteer bør argumentere for, at kampen skal føres ind på arbejdspladserne. Der har været flere generalstrejker mod Assad i adskillige byer, hvor arbejdspladser såvel som butikker har haft lukket. Men en sådan protest, på tværs af klasseskel, har ikke rodfæstet kampen på arbejdspladserne.
Her kan der læres fra egypterne. Det var, da arbejderklassen gennemførte de massive strejkebølger, at revolutionen for alvor tog fart, og diktatoren Mubarak faldt på 18 dage.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed