Socialistisk Arbejderavis
Nr. 318 – 16. marts 2012 – side 6
Teoriseminar i Aarhus
Lørdag den 24. marts kl. 12 til 19, Mindegade 10, 8000 Århus C
Med to oplæg og dokumentarfilmen ”Bombemordet i Søllerødgade” lægger vi op til debat om emner med stor relevans for socialister i en tid med krise og angreb på velfærd og demokrati på den ene side og revolutioner og folkelig modstand på den anden.
Kl. 12.00 Er medierne magthavernes forlængede arm?
Debat om mediernes rolle i nutidens samfund og politiske kampe.
Kl. 14.00 Revolutioner i det 20. århundrede – hvad kan vi lære af dem?
I det 20. århundrede var der flere eksempler på oprør og opstanden der var meget tæt på at udvikle sig til socialistiske revolutioner. Oplæg og debat om erfaringerne og hvordan de kan bruges i forhold til kampene i f.eks. Nordafrika og Grækenland i dag.
Kl. 16.00 Bomben i Søllerødgade og kampen mod fascismen
Den 16. marts 1992 blev den 29-årige aktivist, far og ægtemand Henrik Christensen offer for højreekstrem terror, da en brevbombe dræbte ham på ISs kontor i Søllerødgade i Kbh. Vi viser den nye dokumentarfilm om attentatet og lægger, som led i forberedelserne til Århus for Mangfoldighed den 31. marts, op til debat om kampen mod fascismen.
Der vil være mindst ½ times pause mellem hvert møde, så der er god tid til at få en hyggesnak, frisk luft og at hente lidt mad.
Vi håber, at du vil komme og deltage i debatterne. Alle er velkomne og det er gratis at deltage.
Se også:
SAA 318: Bliv organiseret socialist
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe