Socialistisk Arbejderavis
Nr. 318 – 16. marts 2012 – side 13
Interview med film-bagmand
Bombemordet i Søllerødgade
Sonja Andersen Lange
D. 16. marts er 20-årsdagen for bombemordet i Søllerødgade. Lørdag d. 10. marts var der præmiere på en dokumentarfilm om hændelsen – men er det overhovedet relevant at beskæftige sig med 20 år efter? Socialistisk Arbejderavis har snakket med Rasmus Preston, der er en af mændene bag filmen.
Rasmus Preston er til daglig aktiv i Projekt Antifa og Libertære Socialister, men i Produktionskollektivet Opbrud har han sammen med Charlie Krautwald og Andreas Rasmussen taget dokumentarist-hatten på og lavet en film, for at fortælle historien om en bombe, der sprang på IS’ kontor for 20 år siden, d. 16. marts 1992, og slog den 29-årige socialist Henrik Christensen ihjel.
En mur af tavshed
Filmen bygger på interviews med både nuværende og gamle IS’ere, samt repræsentanter fra DEMOS og BZ, der sammen med IS var meget aktive i det anti-nazistiske arbejde i start 90’erne.
Filmen tager også fat i efterforskningen, men er fra politiets side blevet mødt med ”en mur af tavshed”, som Rasmus Preston selv beskriver det.
”Vi har haft kontakt til Hanne Bech Hansen, der var daværende chef for PET, Bent Hansen, der var politikommissær og ledte efterforskningen i drabsafdelingen, PET’s nuværende ledelse, drabsafdelingen i Københavns politi og Københavns politi generelt og vi har ikke fået nogen kommentar – de har ikke ønsket at stille op”.
Dette skyldes angiveligt, at sagen aldrig blev afsluttet. Så på trods af, at sagen har ligget stille i mange år, så er den lukket af hensyn til videre efterforskning. Det eneste efterforskningsmateriale filmen har kunnet bygge på, har derfor været PET-kommisionens ”Rapport 11”, der er offentligt tilgængelig, samt ”Den blå rapport”, der blev udarbejdet af politiet, efter de havde mødt massiv offentlig kritik af efterforskningen.
”Men derudover, lader filmen de folk, der var involverede i sagen dengang eller havde en eller anden relation til begivenheden selv fortælle om politiets rolle og efterforskningens fokus, der i høj grad var rettet mod IS’erne selv”, fortæller Rasmus Preston.
Hvem stod bag bomben?
Netop fordi sagen aldrig blev afsluttet og ingen er blevet dømt for bombeattentatet, så har teorierne om, hvem der stod bag, floreret lige siden.
”Vi er ikke kommet til en endelig konklusion, og er ikke selv kommet med et bud på, hvem det kunne være, for det mener vi ikke materialet er til. Men der er en del linjer, der peger mod nazistiske grupperinger”, fortæller Rasmus Preston.
Det er da også den mest anerkendte teori, men der er dog stadig nogle, der mener, at det kunne være Henrik Christensen selv, der var ved at lave en bombe, der sprang før tid.
”Jeg vil gerne understrege, at det er en helt absurd teori. Og det er også blevet tilbagevist af politiet, der heller ikke efterfølgende har fremsat den teori, da de anser den for helt urealistisk”, fastslår Rasmus Preston.
”Teorien opstod primært i pressen og på foranledning af bl.a. Ole Hasselbalch, formand for Den Danske Forening, at det enten skulle være et internt opgør på venstrefløjen eller at det var Henrik selv. Men det er jo absurd”, understreger Rasmus Preston, ”for hvis man bare kender lidt til IS’ arbejde, ved man, at det ikke er den linje de lægger – det er masseperspektivet og ikke terror. Vi vil gerne være med til én gang for alle at dementere den påstand.”
Nazisterne skal konfronteres
”Det er vigtigt, at man ikke tier dem ihjel, for så får de lov til at vokse. Hvis man kigger på det historisk, så er det på gaden, at disse bevægelser vokser og har mulighed for at udvide deres magt. Derfor er det vigtigt at man konfronterer dem – ikke nødvendigvis voldeligt, men en konfrontation kan også være en fredelig og passiv ting, som f.eks. en blokade.”, siger Rasmus Preston og tilføjer, at ”det er vigtigt, at man går i rette med disse bevægelser og sørger for at få bred opbakning fra venstrefløjen og fagforeningerne – og at man står sammen mod de højreradikale”.
16. marts
”Jeg håber folk dukker op på 20-årsdagen”, siger Rasmus Preston. ”Det er vigtigt at vise, at vi husker historien og aldrig vil lade noget lignende ske igen. For det var ikke kun et angreb på IS – det var et angreb på hele venstrefløjen og antiracister generelt. Hvis vi ikke yder modstand mod den udvikling, så vil det ske igen.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed