Socialistisk Arbejderavis
Nr. 318 – 16. marts 2012 – side 14
8. marts
Kvindekamp er klassekamp
Helle S Nielsen
Den 8. marts var det kvindernes internationale kampdag. Dagen blev grundlagt på Den Internationale Kvindekonference i 1910 på initiativ af Clara Zetkin (1857–1933), der var tysk socialist og aktiv i den tyske kvindebevægelse. Men hvor relevant er den så i dag?
Den brede opfattelse er, at vi i dagens samfund har ligestilling mellem kønnene. Det ser da heldigvis også en del bedre ud end ved kampdagens indførelse for 102 år siden. Man har bl.a. opnået stemmeret for kvinder, fri abort og indførelse af lov om ligeløn – forhold, der i dag virker selvfølgelige, men som vi i høj grad kan takke kvindebevægelsen for.
Omvendt viser statistikkerne stadig, at loven om ligeløn fra 1976 fortsat ikke har resulteret i reel ligeløn mellem mænd og kvinder. Det skyldes til dels at mange af de traditionelle kvindejobs hører til blandt de dårligst lønnede, men også at kvinder generelt ikke modtager samme løn som deres mandlige kollegaer for det samme arbejde. Begge dele er et problem.
Den offentlige debat har i det seneste års tid bragt flere eksempler på borgerlige debattører, der argumenterer for, at kvinders dårligere løn- og arbejdsforhold skyldes kvinderne selv.
Som f.eks. Ole Birk Olesen (MF, Liberal Alliance og redaktør på netavisen 180grader) der, i en meget omtalt blog, ‘anklager’ kvinder for på en række områder at være mere uegnede og mindre villige til at tage chancer end mænd, og at de derfor ikke kan gøre karriere eller besidde ansvar på samme måde.
Eller Christopher Arzrouni (liberal chefideolog), som skriver, at der ikke findes noget reelt kønsproblem og at hvis kvinder blot – i stedet for at bruge køn som en dårlig undskyldning for deres egen mangel på succes – uddannede sig til ingeniører, økonomer, revisorer osv. i samme grad som mænd og ofrede mere for karrieren, så ville kvinder også have bedre stillinger og bedre løn.
Dermed reduceres ligeløns-problematikken til et spørgsmål om individuelle valg og at kvinder skal blive bedre til at gøre karriere og tilkæmpe sig topposter ‘på samme måde som mænd’.
Det mest skadelige ved den type argumentation er, at den gør kampen for ligeløn og ligestilling til for det første at være en individuel kamp og for det andet at være en kamp mellem mænd og kvinder.
Det er en klassisk del-og-hersk strategi, der søger at skabe splid frem for at fokusere på de fælles interesser mellem mænd og kvinder i arbejderklassen.
Det er ikke i den mandlige arbejders interesse, at kvinder, eller jobfunktioner, der traditionelt besiddes af kvinder, er dårligt lønnede – det er i kapitalismens interesse.
Kvindernes internationale kampdag var fra starten en kamp for demokrati, frigørelse og arbejderrettigheder generelt. Det er derfor også en kamp for den samlede arbejderklasse og en kamp, der fortsat er aktuel.
Det samme er den velkendte parole: ‘Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp’.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed