Socialistisk Arbejderavis
Nr. 319 – 26. april 2012 – side 8
Valgparti – kamp-parti
Bo Nielsen
Bo Nielsen er medlem af Enhedslisten Amager Øst, hvor han sidder i bestyrelsen. Vi spurgte Bo hvori, han ser ELs muligheder og udfordringer her op til partiets årsmøde d. 4. – 6. maj.
”Starter vi med en tur op i helikopterperspektiv er det et historisk stort EL, der tager til landsmøde i år. Folk strømmer til den yderste venstrefløj i historisk uset omfang. På facebook taler nogle allerede om at leje Parken næste år,” griner han.
”Men fremgangen dækker over mere end det politiske indhold i vores parti for tiden. Den nye regerings højredrejning har klart boostet ELs fremgang på S-SFs bekostning, med strandhugst i særligt SFs vælgere og medlemmer.
Der mener jeg så, at det er vigtigt at gøre os klart, at der desværre også, grundet de mandatmæssige styrkeforhold i Folketinget samt S-SFs overtagelse af en borgerlig økonomisk dogmatik, er tale om en pyrrhussejr, som betyder, at EL nu parlamentarisk står med to muligheder: 1) at vi vil indgå flere af de her forlig, der reelt næppe er særligt attraktive, men som vil blive solgt som indflydelse, samt æde en finanslov med de borgerlige elementer, en sådan kommer til at indeholde, eller 2) at EL vælter regeringen på finansloven.
Sidstnævnte er på alle måder uønsket, og truslen om det mister meget af sin politiske pondus, da ELs fremgang også er et udtryk for, at vælgerne i høj grad fravælger regeringspartierne, men desværre i endnu mere udtalt grad går de også til Venstre, der er ”bedre” til at føre borgerlig politik.
Ingen af de to muligheder vil, for mig at se, på nogen som helst afgørende vis formå at flytte på styrkeforholdene i klassekampen til fordel for socialisme.”
Mener du, at EL så bare må holde hånden under regeringen uanset hvor langt den drejer til højre, og så gå efter at hive enkelte ’sejre’ i land undervejs?
”Nu er klassekampen jo ikke noget, politikere fører på vegne af befolkningen, og vi mener jo, at arbejderklassens befrielse er dens eget værk, så der er selvfølgelig en tredje mulighed, der dog overskrider de parlamentariske rammer. Noget af det, jeg tror, vi kommer til at høre gentagne gange til årsmødet er, at vi skal være bevægelsernes parti. Der bliver den vigtige diskussion så hvordan, vi bliver dette, så det ikke bliver parole uden indhold.
Vi så i Aarhus, at der er et bevægelsespotentiale fra dele af fagbevægelsen over regeringspartiernes bagland og ud på venstrefløjen, som formår at få almindelige mennesker på barrikaderne.
Hvor de store velfærdsprotester i nullerne ikke umiddelbart sejrede, men til gengæld øgede opbakningen til venstreorienteret politik, vil en bevægelse til venstre for denne regering, neden fra og udenfor Christiansborgs mure, kunne rykke ved en folkestemning, som vil kunne skabe det nødvendige pres på regeringen.
I en sådan proces vil dynamikken i forholdet mellem folketingsgruppe og menige medlemmer vendes om sådan, at vores Folketingsgruppe vil skulle bruge talerstolen og forhandlingsbordet til at tale for bevægelserne i samfundet snarere end omvendt. Det tror jeg vil virke ekstra mobiliserende for arbejdere, der her under krisen erfarer, at det betaler sig at kæmpe.
Jeg tror på, at en sådan udvikling vil kunne flytte reelt på styrkeforholdene i samfundet og også styrke Enhedslisten parlamentarisk i form af stærkere vælgeropbakning i arbejderklassen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed