Socialistisk Arbejderavis
Nr. 319 – 26. april 2012 – side 8
EL-årsmødets vigtigste udfordring
Udenomsparlamentarisme – men hvordan?
Hans Jørgen Vad
På Enhedslistens kommende årsmøde vil mange påpege, at den vigtigste prioritet er kampen uden for Folketinget.
Og meget forståeligt, da den linje, som der blev ført valgkamp på i dag er helt kuldsejlet:
For det er ikke lykkedes at trække regeringen til venstre. Og det bliver tydeligere og tydeligere, at Enhedslisten får fingeren, når det drejer sig om større forlig. Så derfor er der kun et udenomsparlamentarisk perspektiv tilbage. Men spørgsmålet er: hvordan? For faktum er, at Enhedslisten nu har sagt det i over tyve år, uden der er sket reelle fremskridt. Så hvorfor tro, at det kommer til at ske nu?
På positiv-siden tæller to ting: For det første, at Enhedslisten med sin større opbakning og det tomrum SF har efterladt har langt større muligheder end tidligere. For det andet viste forløbet op til finanslovsforhandlingerne, at Enhedslisten faktisk også kan dette, når viljen er til stede. For her blev der landet over organiseret en ganske omfattende møde-aktivitet, som ansatte på Borgen var drivkraft i.
På negativ-siden tæller, at Enhedslisten i endnu flere tilfælde både har vist manglende vilje og evne til at støtte op om udenomsparlamentariske aktiviteter. Fx op til Occupy-demoen den 15. oktober, hvor hovedbestyrelsen (HB) afviste at bakke op. Lidt bedre var det, da HB enstemmigt vedtog kampagnen efter “Regeringens første 100 dage”, som imidlertid blev syltet – mest af forretningsudvalget, men også af folketingsgruppen.
Evne og vilje til forandring
Også i andre tilfælde har Enhedslisten enten afvist eller forsømt oplagte forslag til aktiviteter udenfor Folketinget, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om det er vilje eller evnen, det halter mest med.
Under alle omstændigheder er det påfaldende, at det næppe lykkedes at mobilisere flere fra København til EU-demoen den 29. marts end der blev busset til EDL-moddemoen i Århus to dage efter.
Er det sidste problemet, må det ganske enkelt læres, men er det viljen, der mangler, er det straks lidt vanskeligere. Dog ikke vanskeligere, end at partitoppen i længden ikke vil kunne ignorere et vedvarende krav om det fra en aktiv medlemsskare.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed