Socialistisk Arbejderavis
Nr. 319 – 26. april 2012 – side 10
Breiviks retssag
Talerstol til fascistisk massemorder
Sonja Andersen Lange
Mandag den 16. april startede Breiviks 10 uger lange retssag i Oslo. Retssagen har mødt ekstrem bevågenhed, og journalister fra hele verdenen dækker retssagen, hvor der også er afsat 5 dage til Breiviks egne forklaringer.
Og dét er en chance som Breivik selvfølgelig ikke lader gå fra sig. Velforberedt er han mødt op i retten og har bl.a. sagt hvordan, massakren på Utøya var ”nødværge”.
Breiviks advokat siger, at det er en menneskeret at have lov til at forklare sig. I en situation med dyb økonomisk krise og øget fascistisk vold rundt om i Europa, har retssagen givet Breivik mulighed for at sprede sine fascistiske idéer. En talerstol som ingen fascist bør få. Det mindste man kunne gøre var at holde retsagen bag lukkede døre.
Det er ikke det samme som, at det er muligt at tie nazismen ihjel. Breiviks vold er endnu et eksempel der viser nødvendigheden af modstand mod fascismen – og mod den ”pæne” racisme som gøder jorden for fascismens vækst.
Sindssyg?
I retssagen skal der afgøres om Breivik er tilregnelig og dermed egnet til fængselsstraf. Men spørgsmålet om hvorvidt Breivik er sindssyg eller ej, har trukket fokus væk fra det egentlige.
Breivik er fascist, og en del af det højreekstreme og islamofobiske miljø. Alt hvad han gjorde var at føre disse idéer ud i livet.
Spørgsmålet om sindssyge fjerner fokus fra nødvendigheden af at bekæmpelse fascismen – og også fra den rolle som den ”pæne” islamofobi og racisme spiller for udbredelsen af den.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe