Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 319 – 26. april 2012 – side 12

Egypten

I kamp om statsmagten, men fælles kurs mod revolutionens sociale krav

Anders Bæk Simonsen

Det Muslimske Broderskab og generalerne i Det Militære Råd (SCAF) havde indgået en beskidt aftale om fordelingen af magten efter præsidentvalget.

Men den seneste tids udvikling i Egypten har bragt militærrådet i offensiven og presset Det Muslimske Broderskab tilbage til Tahrir igen for at aktivere befolkningens støtte til hvad de kalder ”revolutionen”.

Først og fremmest: Trods mindre strejkebølger blev den manglende konsekvente opbakning til udkaldet til generalstrejken d. 11. februar tolket som, at de kontrarevolutionære kræfter i hærens top ville have nemmere ved at angribe revolutionen. Det har medført yderligere fængsling og drab af adskillelige revolutionære.

Her var både Militærrådet og Broderskabet involveret i både at fordømme udkaldet til generalstrejke, men også at angribe de progressive kræfter i revolutionen.

Dernæst har Det Militære Råd nægtet at følge Broderskabets opfordring til at opløse det midlertidige regeringsråd, som er nedsat af dem selv. Trods Broderskabets overvældende sejr ved vinterens parlamentsvalg er det med til at blotte deres reelle magtesløshed overfor militærets generaler.

For det tredje følger hele cirkusset omkring opstillingen af præsidentkandidaterne. Her havde Broderskabet først lovet, de ikke vil opstille en kandidat. Men militærets manglende overgivelse af magten kombineret med en anden islamistisk kandidats (Abu Ismaels) pludselige popularitet betød, at Broderskabet sidenhen har valgt at opstille deres chefideolog Sater til præsidentkandidat.

Ved avisens deadline er både Saters, Abu Ismaels og den berygtede afhøringsleder og Mubarak-tro Sulemans præsidentkandidatur blevet underkendt af valgkommissionen.

Hele det politiske spil om statsmagten kan virke forvirrende, men man kan vide sig sikker på, at hærens generaler fra Mubaraks regime på alle måder dels vil forsøge at få en aftale i stand, der vil sikre dem mod fremtidige retsforfølgelser for deres korrupte og blodige regeren før under og efter revolutionen, og dels vil de sikre sig at de stadig har magt selv under en civil regering.

Flere artikler fra nr. 319

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Anders Bæk Simonsen

Siden er vist 1746 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside