Socialistisk Arbejderavis
Nr. 319 – 26. april 2012 – side 13
Fodbold
En ulige kamp mod racismens væsen
Kurt Lauridsen
Abelyde, racistiske udtalelser og diskriminerende tilråb er ikke ukendte ytringer på diverse fodboldstadioner. Hverken blandt professionelle eller håbløse amatører.
Men er fodboldspillet og fankulturen i fordærv, eller er racistiske ytringer en acceptabel del af fodboldens væsen?
”Sorte Kusse” og ”Lille Neger”. To udbrud, der i slutningen af efteråret sidste år, antændte en omsiggribende debat, der har raseret i engelske medier i det seneste halve år.
For efter, at henholdsvis den tidligere engelske landsholdsanfører fra Chelsea, John Terry, og den uruguayanske skarpretter fra Liverpool Louis Suarez ytrede ovenstående gloser, har debatten floreret og grebet om sig i sådan en grad, at danske medier har bidt på krogen.
Herhjemme har debatten omhandlet, hvorvidt racistiske udtalelser er en naturlig del af fodboldspillet i form af tankeløse ytringer i kampens hede. En holdning som vores landstræner Morten Olsen og vores kulturminister Uffe Elbæk (R) blev taget til indtægt for, da debatten var på sit højeste, men som de siden hen var ude og moderere.
For DBU har en linjer, der hedder, at én racistisk udtalelse i fodboldens verden er én for meget. Eller som det formuleres i DBU-regi: ”Dansk fodbold udviser derfor nul-tolerance overfor racisme og diskrimination i enhver form”.
Svært at afgøre omfanget af racisme
Men hvor omfattende racisme er i fodbold er svært at sige. Politiken valgte i påsken at bringe en artikelserie, hvor de fulgte et rent indvandrerhold, og de mekanismer og udfordringer det hold oplevede.
Her havde 14 ud af 20 drenge været genstand for udtalelser, som de oplevede som racistiske. Og knap halvdelen af de dommere, der havde svaret på Politikens rundspørge tilkendegav, at de havde oplevet racistiske udtalelser inden for de sidste to år. Og på flere fodboldstadioner hænder det stadig, at diverse fanfraktioner kommer med abelyde mod mørke spillere fra modstanderens hold.
Men DBU’s tilkendegivelser til trods, så bliver racistiske tilråb fra fans mødt med mindre bøder, og de danske fodboldregler tilskriver blot, at dommerne fisker det røde kort op af baglommen. For racistiske udtalelser er sidestillet med enhver anden form for groft sprogbrug. Eller som lektor i strafferet og underviser i sportsret Lasse Lund Madsen udtrykker det i Politiken:
”Man skal sondre mellem straffeloven og fodboldloven. Det er meget populært at kalde det racisme, men man er jo ikke racist, fordi man sviner hinanden til på en fodboldbane.”
De retter midler mod racisme?
Men harmonerer strafudmålingen for racistiske ytringer med DBU’s linje, der tilskriver at racisme og diskrimination ikke er en accepteret del af fodboldens væsen? Og vindes kampen mod racisme med en blind tro på diverse kampagner, der tilsiger, at racismen skal sparkes ud af fodbolden, når DBU’s sanktioner sidestiller racistiske ytringer med andre eder og ukvemsord?
Eller er der behov for stramme sanktioner på allerhøjest niveau, som vi har set i England, hvor John Terry fik frataget hvervet som anfører på det engelske landshold, indtil der falder dom i retssagen mod ham, der afsluttes efter EM-slutrunden til sommer. Og hvor Louis Suarez fik otte dages karantæne og en klækkelig bøde på 335.000 kroner for sit udbrud.
Midlerne kan diskuteres, men målet er klart. Racisme i enhver form vil aldrig blive en acceptabel del af fodboldens univers, og derfor er det centralt, at både DBU, landstræneren og kulturministeren slår fast med syvtommersøm, at der vitterligt er nul-tolerance over for racistiske ytringer af enhver art. Professionelt eller på lallende amatørniveau.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe