Socialistisk Arbejderavis
Nr. 319 – 26. april 2012 – side 15
Demonstranter trodser Syriens diktator
Simon Assaf
Titusindvis af syrere gik på gaden fredag i sidste uge (13. april, red.) i en massiv opvisning af støtten til revolutionen.
De lokale koordinations komiteer (LKK) indkaldte protesterne for at markere den anden dag af den FN-forhandlede våbenhvile. De kaldte dagen ”Revolutions-fredag for alle syrere”.
LKK dokumenterede 771 demonstrationer i hele Syrien den dag. Mange var protester i små områder. Men i Aleppo, Syriens største by, fremprovokerede demonstrationerne dage med gade-sammenstød mellem stenkastende unge og bevæbnede militser, loyale overfor diktatoren Bashar al-Assad.
Indtil for nylig var demonstrationerne i Aleppo hovedsagelig koncentreret omkring universitetet. Men studenterbevægelsen blev bragt til tavshed i dagene op til våbenhvilen. Nøglepersoner blev arresteret, myrdet eller gik under jorden.
Om fredagen rejste Aleppos store arbejderklasse-kvarterer sig til oprør – og førte de vrede gade -demonstrationer ind i hjertet af byen.
Provokationer
I Damaskus har grupper af revolutionære sat ild til dæk på centrale knudepunkter i et forsøg på at forsinke regimets angreb på oprørernes områder.
I forstæderne har bevæbnede civile og oprørs-soldater holdt sig til våbenhvilens betingelser, på trods af provokationerne fra regimets militser.
Men oprørerne frygter at styret bruger våbenhvilen til at forberede tunge våben til en ny offensiv. Våbenhvilen som indebærer en bestemmelse om at tillade 250 FN observatører er tveægget.
De revolutionære har budt den velkommen, i håbet om at det vil mindske undertrykkelsen.
Men det har regimet også – fordi det er desperat efter at tvinge oppositionen til at opgive dens krav om at Assad skal træde tilbage.
Og i stedet for at mindske undertrykkelsen, giver FN regimet plads til at manøvrere i.
Den vestligt støttede Syriens Venner insisterer på at den syriske opposition tager del i dialog og kompromisser med styret.
Vesten og dens allierede fortsætter deres forsøg på at indsætte Syriens Nationale Råd (SNC) som de officielle ledere af revolutionen. SNC består af grupper i eksil, og de har kun lidt indflydelse på hvad der sker.
Som modsætning har revolutionens ledere i LCC’erne gentaget deres krav om, at Assad skal gå af, og at alle fanger skal løslades.
Ramt af omfanget af fredagens demonstrationer, begyndte regimet igen sine omfattende bombninger af Homs, Hama, Idlib og Deir el-Zour.
Ildkraft
Det angreb også snesevis af landsbyer og byer over hele Syrien. De letbevæbnede oprørs-styrker har få våben som kan matche styrets våben og trækker sig tilbage stillet over for den militære offensiv.
Homs er nu en ødelagt by. Mange af dens områder er ødelagte, inklusiv det historiske centrum og handelsområdet.
Samtidig opretter sikkerhedsstyrkerne ”adskillelses vægge” for at inddæmme oprørsområdet Omfanget af undertrykkelsen har nået nye blodige højder med voksende beviser for systematiske massakrer.
I et tilfælde blev 35 medlemmer af den samme familie dræbt. Samtidig i Deir Baalba, Homs, slagtede plyndrende regime-militser koldblodigt 95 uskyldige mennesker.
Det syriske regime står nu over for et oprør langs med fem grænser, såvel som over for massiv folkelig ulydighed i alle de større byer.
Assad kan kun opretholde sit styre ved hjælp af systematiske massebombninger.
Fredagens demonstrationer viste at revolutionen er langt fra ovre – og at den benytter enhver lejlighed til at vise sin styrke.
Oversættelse fra Socialist Worker (UK), 21. april 2012
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed