Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 319 – 26. april 2012 – side 16

’Vi er alle grækere’ Socialisme er svaret!

Hans Erik Madsen

De græske arbejderes protester, generalstrejker og fabriksbesættelser det seneste år har igen sat revolution og socialisme på dagsorden – ikke som en revolutionær dagdrøm eller vision, men som en dagsaktuel nødvendighed i en hverdag, hvor overlevelse er en reel kamp for millioner af grækere.

1 million grækere er nu arbejdsløse (1 ½ million uofficielt) ud af en befolkning på 11 millioner, lønningerne er siden EU’s første ’hjælpepakkes faldet med 22%, pensionerne med 15-25%, løn udbetales uregelmæssigt for mange, 25.000 anslås at være hjemløse i Athen og sundhedssystemet er brudt sammen.

For blot to år siden blev der talt om græsk mirakel økonomi. Grækenland var placeret på kapitalistklassens top 100 som det 32. rigeste land i verden med vækstrater to til tre gange højere end Italien og Tyskland.

I dag er landet på fallittens rand, og reelt sat under administration af EU! Hvorfor? Hvem har skylden?

Svaret er enkelt: det er ikke arbejderklassen der har skabt krisen, men derimod et kynisk system, og en grådig herskende magtelite. Den økonomiske og politiske krise i Grækenland – som herhjemme og globalt – handler om, hvem der skal betale krisens regning – arbejderklassen eller kapitalistklassen.

Men modsat herhjemme svarer den græske arbejderklasse nu i stigende omfang igen med klassekamp mod magtelitens klassekrig. Og det giver håb om forandring – og kan give inspiration til arbejdere herhjemme, i Europa og globalt om, at en anden verden ikke blot er nødvendig, men mulig.

Skift i stemning

Den politiske udvikling i Grækenland har forandret sig dramatisk siden PASOK (socialdemokraterne i Grækenland) vandt valget i 2009/10 med 42 % af stemmerne, og dannede regering.

Dengang var det store flertal skræmte over de mørke skyer, som hang over græsk økonomi, og bakkede op omkring sparekrav og EU’s sabelraslen i forhold til skrappere krav overfor de enkelte landes økonomiske politik.

I dag er dette billede skiftet – og under konstant forandring og udvikling. Et par eksempler kan antyde det.

Strejker og modstand

Siden valget i 2009 – hvor der var ringe modstand oven på PASOKs valgsejr og regeringsdannelse – har der været et kolossalt opsving i antallet af deltagere i masse demonstrationer og strejker, og i udviklingen af protestbevægelsens aktiviteter og politiske krav.

Der er blevet gennemført 18 generalstrejker – typisk 24 timers strejker, dvs. at der har været en generalstrejke i snit hver 6-7 uge siden valget i 2009.

Generalstrejken i oktober 2011 væltede den PASOK ledede regering, og i februar blev den nye Samlingsregerings politik og opbakning til EU’s hjælpepakke mødt af den største generalstrejke nogensinde.

Alle generalstrejker har været indkaldt af de faglige ledere og forbund. Det i sig selv udtrykker, at de har været sat under massivt pres. Generalstrejkerne har i stigende grad bevæget sig fra topstyrede bureaukratiske massestrejker til generalstrejker, hvor arbejdspladserne krav, aktiviteter og arbejdspladser i strejke har tegnet billedet politisk skarpere.

Der er i stigende grad blevet afholdt massemøder, der er blevet valgt strejkekomiteer, der er blevet oprettet blokader foran arbejdspladser, hvor opbakningen ikke var 100%. Som en del af bevægelsens radikalisering er en række arbejdspladser gået i fuld strejke: stålarbejdere, mediearbejdere, hospitalsarbejdere mv. Fx har de 800 mediearbejdere på avisen Eleftherotypia selv overtaget udgivelsen af en strejkeavis ’Det arbejdende folk’, som er kommet på gaden og solgt i større oplag en dengang avisen var privatejet.

Bevægelsens radikalisering har også smittet af på valgene i fagforeningerne. Flere og flere fagforeningspampere med tilknytning til PASOK er blevet væltet og udskiftet med antikapitalister.

Politiske krav

Som en del af det politiske skift i masseprotesterne har holdninger på tre centrale områder også forandret sig. Flere og flere afviser propagandaen om, at hjælpepakker og en accept af EU’s sparekrav er at foretrække frem for et nej til gældskrav, et farvel til euro-zonen og en statsbankerot. Og flere bakker op om en nationalisering af banker og virksomheder under arbejderkontrol. Og mindst en arbejdsplads – et hospital i Athen – har vedtaget, at de selv overtager kontrollen med driften, hvis manglende løn og sparerunder fortsætter.

Politiske partier

Det politiske skift i klassekampen reflekteres også tydeligt i partiernes popularitet. Opinionstal viser i dag, at PASOK ved det kommende valg vil styrtdykke ned til 8-15%, og 40% vil stemme til venstre for PASOK. Alle mainstream partierne går i målingerne tilbage, og har oplevet splittelser.
Kommunistpartiet og Syriza – eurokommunisterne – vokser kraftigt, og er også under politisk forandring, og bakker op om nej til gældsbetaling og deltagelse i euro-zonen.

Det antikapitalistiske venstre blev for to år siden samlet, hvor de ved regionale valg fik 2 %. Ved det kommende valg forventes de at få mere end de 200.000 stemmer, som kræves for at komme ind i parlamentet med 8-9 mandater. De har spillet en central rolle i at rejse krav om nej til gældsbetaling og nødvendigheden af at gå fra masse protester og et dages generalstrejker til at arbejderklassen selv overtager kontrollen med virksomhederne og på sigt samfundets organisering.

Revolution

’Brød, fred og jord’ blev den samlende parole i den russiske revolution. I den græske klassekamp i dag ku det være ’Ja til velfærd, nej til spare- og hjælpepakker ’. I Rusland i 1917 vandt bolsjevikkerne i arbejderklassen opbakning for ’Al magt til sovjetterne’.

Grækenland i dag er ikke Rusland i 1917. Men styrkeforholdet mellem klasserne i Grækenland giver håb om, at et nyt kapitel i den internationale klassekamp er ved at blive åbnet. Og i det kapitel vil netop spørgsmålet om udviklingen af de spirer til arbejderkontrol, som findes i dag, blive afgørende. Og lykkes det, vil de græske arbejde via eksemplets magt kunne inspirere arbejdere på tværs af landegrænser til at sige ’Vi er alle grækere’, og vi vil alle give vores magteliter ’græske tilstande’.

Flere artikler fra nr. 319

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Hans Erik Madsen

Siden er vist 1338 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside