Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 7

Tyskland

En ny kurs for Die Linke er nødvendig

Stefan Godau

Efter valgnederlagene maj i Slesvig-Holsten og Nordrhein-Westfalen er krisen i Die Linke brudt ud i lys lue. Begge steder nåede partiet kun op på omkring de 2,5 procent, som er et stykke under den tyske spærregrænse på 5 procent.

Det, der skulle være starten på et nyt opbrud for den tyske venstrefløj – dannelsen af det samlede venstrefløjsparti Die Linke i 2007, som en sammenslutning af venstrefløjsafsplitningen fra Socialdemokratiet, WASG, og det hovedsageligt østtyske PDS – startede godt med valgsuccesser både på lands- og lokalplan.

Den karismatiske partiformand, den fhv. socialdemokratiske finansminister tordnede mod nedskæringspolitikken fra alle borgerlige partier og mod finansmarkedernes diktatur, især mod fjernelsen af dagpengene og mod forarmelsesloven ”Hartz 4”, som forpligter arbejdsløse til at udføre tvangsarbejde næsten uden løn.

Senest, da Lafontaine trak sig som partiformand pga. kræft i 2009, blev dog forskellige svagheder åbenlyse: det er aldrig lykkedes at etablere en stærk partiorganisation (især i Vest) som bygger modstand op og er lokalt forankret.

Desuden er konflikten mellem de mere radikale medlemmer i vest og realpolitikere fra Østtyskland, som styrer kommuner og delstater med Socialdemokraterne og er lige så ”ansvarsbevidste” (dvs. fører nedskæringspolitik) og støtter Die Linkes regeringsdeltagelse i en ”rød-grøn” regering i 2013, aldrig blevet løst.

Dertil kommer, at Socialdemokratiet og De Grønne lykkedes med at fremstille sig som en social opposition mod den konservativ-liberale Merkel-regering og fik dermed vælgerne til at glemme at der var dem, der begyndte med at sende tyske soldater i krig, skrotte velfærden osv.

Op til den kommende kongres i Göttingen i starten af juni stiller nu flere op til formandsposten, men uanset hvem der bliver den nye formand/-kvinde, så er Die Linke nødt til at gendefinere sig selv som en konsekvent anti-kapitalistisk opposition mod krisen. Det er nødvendigt, også for socialister i Danmark og Europa.

Flere artikler fra nr. 320

Flere numre fra 2012

Se flere artikler af forfatter:
Stefan Godau

Siden er vist 1736 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside