Socialistisk Arbejderavis
Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 12
Grækenland
Modstandens ansigter
I 14 år arbejdede Konstantina Daskapolou som journalist. Hun har arbejdet på utallige udgaver af avisen Eleftherotypia (”Pressefrihed”).
Eleftherotypia er naturligvis kendt blandt græske læsere. Avisen er en institution i landet. Den blev stiftet i 1975 efter diktaturet blev væltet og er en kritisk røst i det ellers nyliberale mediebillede.
Det nye (ved avisen fra den 15. februar, red.) var dog underteksten: ”Arbejdernes Eleftherotypia”. Avisens ansatte udgav den fuldstændigt på egen hånd i selvforvaltning uden chefer og bestyrelse. Det var et stort skridt fremad i en arbejderkamp som ellers er uden forbillede i det græske medielandskab.
Det begyndte sidste sommer, da bestyrelsen simpelthen stoppede med at udbetale lønningerne.
”For at støtte avisen, har vi arbejdet uden løn i flere måneder. Det gik dog ikke længere på et tidspunkt. Derfor trådte vi ind i en uvarslet strejke. Journalister, teknikere, rengøringsassistenter, receptionister: hele personalet på 800 ansatte deltog i strejken”.
Ingen tænkte dengang på en selvforvaltet avis. Strejkens formål var i første omgang udbetaling af de udestående lønninger. Det blev dog klart for Dina og hendes kollegaer, ”at uden finansiering kunne vi ikke holde strejkefronten. Vi var nødt til at overveje hvordan vi organiserede resurserne. På strejkeforsamlingen kom ideen: ”lad os gøre det, vi er bedst til: en avis”. Dette blev fødslen af Arbejdernes Eleftherotypia.”
Da bestyrelsen fik nys om det, slukkede den for varmen og computerne for at stoppe de ansatte i at udgive strejkeavisen. Redaktionen bukkede dog ikke under og oplevede stor solidaritet. Naboer og venner medbragte tæpper og varm mad.
Da deres avis endelig blev udgivet, var de strejkende i stand til at sælge eksemplarer alene via solidaritetsnetværk og de sociale medier. Det var nok til at kunne udgive en anden udgave. Med indtægterne kunne strejken opretholdes.
Strejkenumrene orienterede ikke bare om Elefthrotypia-ansattes kamp, men skulle også være en slags ideologisk modvægt mod EU-troikaen og regeringen. ”90% af den græske presse bakkede op om regeringen. Folk følte dog på deres egen krop, hvad regeringens politik betød for dem. Netop derfor stolede de ikke på pressen. Det er en chance for os som kritisk røst.”
Strejken har forenet hele personalekorpset. Alle afgørende beslutninger træffes på strejkeforsamlinger. Her har alle, uanset ansættelsesforhold, en stemme. ”Det er en fuldstændig ny solidaritetsfølelse, som vi ikke kendte før,” understreger Konstantina. Generalforsamlingens beslutninger bliver udført af et råd på 15 personer. Dets medlemmer er ansvarlige over for generalforsamlingen og kan altid tilbagetrækkes.
Blandt de ansatte bliver der diskuteret heftigt over den videre fremgangsmåde. Dina synes, at man skal gå vejen konsekvent videre: de ansatte skal gå uden om bestyrelsen og fortsætte med at udgive Eleftheortypia som venstrefløjsavis under arbejderkontrol: ”Vi har bevist, at vi kan udgive en avis uden vores chefer på en demokratisk måde. Der findes dog mange, der mener, vi skal bare strejke for en rimelig godtgørelse og så stoppe.”
Hvor end kampen resulterer i, en ting står fast for den 36-årige. ”Vi ved nu, at vi kan styre vores liv på egen hånd. Denne erfaring kan ingen tage fra os.”
Uddrag af det marxistiske tidsskrift marx21.
Oversættelse fra tysk: Stefan Godau.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed