Socialistisk Arbejderavis
Nr. 320 – 1. juni 2012 – side 16
Arbejdsløshed er mennesker der spildes
Anders Bæk Simonsen
Overskriften bør tages meget bogstaveligt. Flere undersøgelser viser en snæver sammenhæng imellem arbejdsløshed og ens sundhedstilstand.
En ny undersøgelse af 33.000 privatansatte fyrede mænd fra perioden 1980 til 2006 lavet af ’Anvendt Kommunal Forskning’ peger på, at arbejdsløse har næsten fem gange større risiko for generelt dårligt fysisk helbred og fire gange større risiko for mentalt dårligt helbred.
Det mest skræmmende resultat er måske at risikoen for et pludseligt dødsfald er 80 % højere umiddelbart efter fyringen.
De fleste fyrede mænd dør af hjertekar sygdomme som kan forværres af stress som kan være en af følgerne ved fyring. Men den højeste stigning i dødsårsag sker i kategorierne ’alkohol relaterede dødsfald’ og ’selvmord’.
I Italien og Grækenland taler man om en decideret selvmordsbølge relateret til den høje arbejdsløshed og nedskæringerne på pensionsrettigheder.
Herhjemme bragte Information en hjerteskærende artikel om en 52-årig mand fra Sønderjylland der efter flere år som arbejdsløs med utallige afslag ikke kunne leve videre på den måde og begik selvmord. Dagen efter blev han indkaldt til samtale, men da var det for sent.
Men hvad er det der sker?
Min personlige oplevelse som arbejdsløs er, at man er meget alene i dagtimerne. Man mangler meningsfulde og forpligtende fællesskaber med andre mennesker. Man begynder at tvivle på om man nu også er god nok – om man slår til? Følelsen forstærkes hver eneste gang man får et afslag. Der er for få jobs, så vi konkurrerer mod hinanden – det er konkurrencetilstand som vi ikke selv har valgt.
En rundspørgen af folk der har været arbejdsløse i 2011 eller 2012 foretaget af Internet Research A/S viser, at 6 ud af 10 arbejdsløse har oplevet, at de har følt sig mindre værd på grund af deres jobsituation. Hver femte har direkte droppet sociale arrangementer for at undgå at skulle præsentere sig.
Center for Selvmordsforskning har i 2004 udgivet en rapport om sammenhængen imellem selvmord og arbejdsløshed. Heri nævnes en række negative psykologiske reaktioner på arbejdsløshed:
”Angst, depression, kedsomhed og følelser af mindreværd, manglende selvrespekt og selvtillid, er hyppigt forekommende fænomener hos arbejdsløse. Dette kan skyldes, at ledighed hos mange mennesker typisk medfører tab af sociale rollefunktioner, stigmatisering, afmagt, økonomisk og social afhængighed og et mere usikkert livsperspektiv.”
Når sammenhængen mellem trivsel og sundhed er så tæt forbundet med at have et arbejde, kan man ikke lade være med at spørge hvorfor, samfundet ikke kan sikre jobs til alle?
Kapitalisme kan aldrig sikre arbejde til alle
Svaret på spørgsmålet skal finde i det kapitalistiske system. Allerede for 150 år siden skrev den tyske filosof og økonom Karl Marx, at kapitalen har brug for en ”overskydende arbejderbefolkning” der ”udgør en tilrådighedstående industriel reserverhær”. Et overskud af arbejdere, altså arbejdsløse, er blot et menneskemateriale ”der altid er parat til at blive udbyttet” alt efter hvor meget arbejdskraft der er brug for.
Men vi behøver slet ikke at gå så langt tilbage for at se hvordan, at arbejdsløshed ikke blot er en utilsigtede konsekvens af kapitalisme men direkte ønskværdigt. Så sent som i 2008 udtalte den daværende Nationalbanks direktør Niels Bernstein, at det var ønskværdigt med 50.000 flere ledige.
Overvismand Hans Jørgen Whitta Jacobsen udtalte sidste år, at arbejdsløsheden helst skulle holdes på omkring 4,5 – 5 procent for at undgå ”pres på lønnen”.
Det er i det perspektiv at de forskellige nedskæringsreformer på efterløn, dagpenge og fleksjobs og mm. skal ses. Det handler om at øge arbejdsudbuddet, altså antallet af arbejdsløse der skal konkurrere om de for få jobs, for at presse lønninger. En af de danske kapitalisternes vigtigste organisationer, Dansk Arbejdsgiverforening sagde det ganske enkelt sidste år ”Ved at afskaffe efterlønnen kan vi bremse lønstigningerne”.
Hvad er vejen ud?
Med viden om hvor farligt arbejdsløshed kombineret med viden om, at det ikke kan løses i det nuværende system, kan man videre spørge:
Hvordan gør vi her og nu op med den elendighed der i sidste ende kan fører menneske til selvmord?
En virkningsfuld medicin, hvis man skal tro på Center for Selvmordsforskning, er at gå sammen med andre arbejdsløse og ”gøre en fælles indsats for at overvinde de sociale og økonomiske problemer. Det sidste var tilfældet under den store økonomiske depression i 1930’erne, hvor selvmordsraten var lav – trods den store arbejdsløshed”.
I den optik bakker vi fra Socialistisk Arbejderavis stærkt op omkring Enhedslistens kampagne for fire års dagpengeret. Yderligere opfordrer vi læserne til at komme til Folkeforsamling i København den 4. juni på Rådhuspladsen kl. 14-17 for inklusion i beskæftigelsen og imod de seneste reformer på førtidspension, fleksjob og sygedagpenge.
Ikke fordi de to initiativer er LØSNINGEN, men fordi det er et rigtig skridt for at få arbejdsløse samlet i bevægelse og aktivitet der kan flytte frustrationen fra den enkelte til kollektive krav og aktion vendt imod det menneskefjendske system.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed