Socialistisk Arbejderavis
Nr. 321 – 1. juli 2012 – side 11
Syrien og imperialismen
Jesper Juul Mikkelsen
Det begyndte med revolutioner som væltede to stærke diktatorer i løbet af få uger. Tunesiens Ben Ali og Egyptens Hosni Mubarak var begge dedikerede allierede for de vestlige imperialistiske magter.
De vestlige politikere bakkede de to diktatorer op, indtil sidste øjeblik, og skiftede kun side, da det stod helt klart, at deres gamle allierede var blevet væltet.
Vesten blev tvunget til at ændre position meget hurtigt. David Cameron og den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton fløj til Tahrir-pladsen i Cairo og talte varmt om demokrati.
De indså, at de skulle støtte revolutionerne, hvis de skul have en chance for at bevare nogen indflydelse i regionen. De var rædselsslagne ved tanken om de radikale ændringer som den massive folkelige opstand kunne medføre.
Deres mål er at kapre eller undergrave de arabiske revolutionære bevægelser for at sikre, at det er vestligt kontrollerede regimer der erstattede de gamle.
Imperialistisk rivalisering
Vestens krig i Libyen var det tydeligste forsøg på at bremse den revolutionære udvikling i regionen. Nu har Vesten vendt sin opmærksomhed mod oprør i Syrien, mod Bashar al-Assads regime, men det er ikke de eneste imperialistiske kræfter der har interesse i Syrien.
Rusland og Kina har hidtil blokeret forsøg på at forfølge en militær intervention igennem FN. De ønsker at beskytte deres egne interesser og giver diplomatisk og militær støtte til Assad kamp mod sin egen befolkning. Syrien er et vigtigt land for Rusland da Syrien bl.a. sikrer adgang til Middelhavet, via havnebyen Latakia.
Oprør i ”progressive” lande?
Oprøret i Libyen og nu Syrien har ført til debat på venstrefløjen. Nogle hævder, at Assads regime udgør en udfordring for de vestlige imperialistiske interesser i regionen. De siger, at oprørerne i Syrien (og Libyen) er vestligt sponsoreret plot mod sine fjender.
Vi skal dog huske på, at Syriens regime for det første har en lang tradition for at lave aftaler med den vestlige imperialisme.
For det andet blev Syriens befolkning indtil det arabiske forår holdt i et diktatorisk jengreb. Det var et regime, som holdt sig på magten ved brug af hele 17 sikkerhedstjenester, et velorganiseret Baathparti, statskontrollerede fagforeninger og et regime som byggede på alliancer med små religiøse grupper.
Derfor skal vi også forstå den syriske revolution som rodfæstet i den samme revolutionære proces som foregår i Tunesien og Egypten. Det afspejler de samme ønsker fra almindelige mennesker om at gøre op med fattigdom, uretfærdighed og undertrykkelse.
Splittelse i oppositionen
Som med enhver revolution, er der konkurrerende kræfter. Det er der også i den syriske opposition.
Nogle er klar til at lave en aftale med det gamle Assad regime og andre, herunder det Syriske National Råd, arbejder med glæde sammen med de vestlige magter og deres allierede i Golfen, og håber igennem denne alliance selv at komme til magten og stoppe befolkningens oprør.
Men flertallet i Syrien ønsker at se grundlæggende forandringer, og vil kæmpe for at nå dette mål. Syriens ”Fælles Aktionskomiteer” er rodfæstet i Syrien og i de daglige kampe og har fastholdt deres uafhængighed. De er den største drivkraft for revolutionen.
En historisk mulighed
Socialister er nødt til at bekæmpe vores egne herskeres forsøg på at afspore den revolutionære proces, vores magthavere har ikke andre mål end at forfølge deres egne interesser. Vi er imod ethvert intervention i revolutionen fordi en sådan vil ødelæggee den revolutionære proces.
Over hele den arabiske verden, er det masserne selv, der er kommet ind på historiens scene. Dette er en enestående mulighed for grundlæggende at udfordre imperialismens rolle i hele regionen.
Billede: Fra protest mod massakrerne i Syrien (Foto: Mette Kramer Kristensen)
Se også:
SAA 321: Syrien: Under overfladen lever oprøret
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed