Socialistisk Arbejderavis
Nr. 322 – 17. august 2012 – side 7
Krisen overskygger klimadebat
Sebastian Skjønberg Andersen
Det ses tydeligt, at over de seneste fem år har en ophedet krisedebat domineret den politiske diskurs. Men den økonomiske krise er ikke det eneste, som er ved at overophede. Ricard Muller, en tidligere klimaskeptiker, har fornylig fremført ny forskning, der beviser, at temperaturstigningerne er menneskeskabte.
For blot to år siden modtog Berkeley Earth Surface Temperature study, med Richard Muller i spidsen, en donation på 150.000 dollars fra olie-milliardærerne ”Charles and David Koch” i håb om, at Muller kunne modbevise, at klimaproblemerne er menneskeskabte.
Forskningen gav dog et ganske andet svar, end det olie-milliarderne havde forventet. Forskningen understregede grundigt, at der er en klar sammenhæng mellem CO2-udslip og temperaturstigninger.
Mullers forskning ændrer hermed klimadebattens præmisser, da klimaproblemerne ikke længere er et videnskabeligt, men et politisk spørgsmål. Hele den energiindustri, som er opbygget af kul- og oliekraftværker, kan nu med endnu større sikkerhed stemples som ikke-bæredygtig. Hertil kan man så stille spørgsmålet, om dette videnskabelige belæg vil ændre klima-/energidiskursen? Det er der ikke meget, der tyder på.
EUs CO2-kvoter, altså retten til at udlede et ton CO2, har gennemgået et drastisk fald i pris over en kort årrække. Et fald fra at koste ca. 25 euro pr. kvote i 2008, til nu at koste ca. 6,80 euro.
Det eneste klimakommissær Connie Hedegaard kan gøre for at påvirke denne udvikling, uden at støde sammen med store erhvervsinteresser i EU, er, enten at forsøge at holde status quo eller få priserne til at stige minimalt. I begge tilfælde vil det slet ikke komme i nærheden af at kunne redde klimaet.
Men klimakommissæren har lidt af en kamp foran sig, da Mullers eksempel viser, at kul- og olieproducenterne er villige til at betale klimaskeptikere for at skabe tvivl i klimadebatten. Disse selvskaber vil hverken støtte eller kigge den anden vej, hvis CO2-kvoterne stiger i pris.
Herudover skal det også pointeres, at det ikke kun er EUs medlemslande, der forurener klimaet. Richard Mullers forskning peger på, at hvis Kina forsætter deres vækst i kul- og olieproduktion, vil CO2-udledningen have fatale konsekvenser for klimaet, allerede inden for 20 år.
Det er også værd at nævne, apropos klimakatastrofer, at vi over en kort årrække har oplevet alt fra orkaner, oversvømmelser, tørker, hedebølger, skovbrande mm. Selv disse begivenheder har ikke givet klimadebatten nok slagkraft til, at der reelt er sket nogle positive forandringer. Hvor går grænsen for hvor mange gange, man kan sætte kikkerten for det blinde øje?
Alt dette tyder på, at kapitalismen ikke har i sinde at bøje sig for klimaet og udrydde store dele af den miljøsvinende energiproduktion. Hvis energiproduktionen skal gøres bæredygtig ud fra markedets præmisser, så skal omformningen til bæredygtig energi kunne skabe profit, hvilket den endnu ikke er i stand til. Desuden vil en omformning til bæredygtig energi kræve et opgør med de største og mest magtfulde kapitalister – fx inden for kul-, olie- og bilindustrien.
Det kan heller ikke være op til den enkelte forbruger, om man vil svine miljøet eller ej, da miljøet er et fælles anliggende, ikke et privat. Omformningen vil kræve et statsligt indgreb. Et indgreb som vi kræve massive investeringer, hvilket ingen stater har på sinde.
Det er derfor et essentielt argument, at kampen for klimaet hører sammen med kampen mod kapitalisme.
Illustration: Lasse Bo Christensen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe