Socialistisk Arbejderavis
Nr. 323 – 27. september 2012 – side 2
Krigsmodstanderen, Lune Villy og den dårlige slipseknude
Bo Nielsen
Krigsmodstanderen: Nullerne blev det kulsorteste årti siden 2. verdenskrig, hvor et borgerligt flertal anført af Anders Fogh Rasmussen satte kursen mod et langt mere borgerligt, asocialt og fremmedfjendsk Danmark.
Modstanden mod Irakkrigen blev årtiets første store opgør med den sorte regerings politik. Med over en halv million krigsmodstandere på gaderne over hele landet var det i dén grad med en bevægelse i ryggen, at Villy Søvndal indledte en langvarig kamp imod den statsminister, der på en gemen løgn havde trukket Danmark ind i Bush's neokonservative røverkrig om irakisk olie og geopolitiske magtinteresser.
Alene de utallige § 20-spørgsmål om Irakkrigen, gjorde SF'eren uhyre populær hos det store mindretal af danskere, der ikke kunne genkende sig selv i det Danmark, VKO var i færd med at skabe, og de krige, regeringen postede prestige, menneskeliv og milliarder af kroner i.
Lune Villy og håbet om forandring
Tidens smag for persondyrkelse og mediernes strategi for at bygge personer op for derefter effektivt at rive dem ned igen medvirkede til, at vi kom på fornavn med 'Lune Villy', en gemytlig piberygende skolelærer i tweedjakke, der altid var klar med en frisk bemærkning i en tid, hvor der ikke var så meget at smile ad på venstrefløjen.
Velfærdskamp og kurs mod stjernerne
De største protester skyllede over landet i 2006 under parolen "Velfærd til alle", hvor særligt SOSU'ernes strejkebevægelse skabte fornyet håb om at nye solidariske vinde måtte blæse.
Villy Søvndals stjerne voksede sig stadigt større og valget i 2007 blev en veritabel triumf for koldingenseren, der blev modtaget som en rockstjerne ved valgfesten, hvor endnu et nederlag til centrumvenstre blev ignoreret i rusen over de historiske 23 mandater til SF.
Kritikken af Villy og partilederens politiske linje gled tiltagende i baggrunden i de næste to år, hvor både meningsmålinger og ambitioner sprængte alle rammer for folkesocialisterne.
Mørke-mænd og 'nødvendig' mobning
2008 blev året, hvor Villy Søvndal for alvor gik i gang med at gøre sit parti regeringsdueligt, som det hedder i borgerlig politisk analyse.
Mest markant blev den pludselige 180 graders vending i spørgsmålet om de såkaldte Muhammed-tegninger, hvor Søvndal i forbindelse med den såkaldte 'anden Muhammedkrise' skiftede fra at have kaldt Jyllandspostens karikaturtegninger af muslimernes hellige profet for "stupide og ondskabsfulde" til at finde dem "nødvendige".
Det var samme år, som SF-formanden under partiets fornyelsesproces fornyede SF's måde at tale om landets mindretal af medborgere med muslimsk tro og kulturbaggrund til at gå Pia Kjærsgard i bedene med ordene om "mørkemænd", der skulle "skride ad helvede til".
Den specifikke udtalelse faldt ganske vist om medlemmer af den yderligtgående organisation Hizb-Ut Tahrir, men det egentlige budskab talte sig ind i en tilpasning til Socialdemokraternes udlændingepolitik.
Det blev da også året, hvor partiformanden kunne se ned på landmødedeltagerne fra meterstore Mao-lignende kæmpeplakater, og ikke mindst året, hvor Arbejdernes Kampdag blev markeret med, at formanden i et interview med Avisen.dk bekendtgjorde, at SF ikke længere ville afskaffe kapitalismen, og at partiets principprogram skulle have en reformistisk overhaling.
Fra tweedjakke til dårlig slipseknude
Vælgerne ville have forandring, og centrumvenstre ville have magten. Forandringen blev det mildest talt så som så med, hvilket mange vælgere allerede inden valget lod til at have gennemskuet, hvor det store røde forspring i meningsmålingerne hastigt skrumpede ind og som bekendt endte med et lille og mudret flertal bag Helle Thorning-Schmidt.
I den proces lærte Villy Søvndal sig at sige "ansvarlighed". Et begreb, der har vist sig at dække over streng budgetdisciplin og viljen til sælge ud af alt fra egne principper til de fattigste velfærdsydelser. En ansvarlig politiker fører stram økonomisk politik, og jo hårdere den kapitalistiske krise rammer, jo strammere politik føres der for at redde den kapitalistiske økonomi.
Partiet har indkasseret en juniorrolle i SRF regeringskoalitionen og nogle gevaldige buler. Søvndals svar har været et par ynkelige kronikker i det borgerlige hoforgan Berlingeren, hvor han i fællesskab med den meget lidt populære skatteminister og partistrateg fra partiets højreorienterede ungdomsfløj, Thor Möger Pedersen, forsøger at redegøre for, at nyliberal nedskæringspolitik er 'moderne socialisme'.
På den måde er det ikke kun uinteressant nedrivning efter opbygning af manden Villy Søvndal, når en tidligere udenrigsminister angriber den nye udenrigsminister for 'en dårlig slipseknude'. Skiftet fra folkelig krigsmodstander og socialist i tweedjakke til ansvarligt talende jakkesæt toppet med et dårligt bundet slips hænger trist nok ved den nu forhenværende partiformand for Socialistisk Folkeparti.
Se også:
SAA 323: Annette Vilhelmsen vandt – stort tillykke til os alle sammen
SAA 323: Over-SF mod under-SF
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed