Socialistisk Arbejderavis
Nr. 323 – 27. september 2012 – side 6
Robert – hverken helt eller snylter
Freddie Nielsen
Robert Nielsen, som pressen har døbt ”Dovne Robert”, har ført mange diskussioner med sig. Fra Arno Victor Nielsen, der har udråbt Robert til en helt for at gå imod ”arbejdslejr Danmark”, til pressen, politikere og mange andre der ser ham som en nasser og en pestilens.
Nøgternt set har manden jo ret. Der findes mange skodjob – forstået som underbetalte/lavtlønnede job med en tilsvarende lav prestige – som de fleste af os kun tager, fordi vi ikke har lyst til at leve for så lidt som en kontanthjælpsmodtager.
Det er jo sigende, at folk der mener at arbejdet bærer lønnen i sig selv, for det meste er ganske overdådigt lønnede.
Vi kan også vende det om, og se det fra den anden side. Hvis en kapitalist synes at hans kapital giver for lidt profit, og trækker den ud af produktiv investering – med fabrikslukning og arbejdsløshed for andre til følge – og investerer den i spekulation, så har han handlet fornuftigt. Men hvis en arbejdsløs nægter at investere sit liv i et skodjob, så er helvede løs.
Hvem er det lige der er snylteren her?
Også folk på overførselsindkomster og fra venstrefløjen har taget afstand fra Robert. Nogle fordi de synes at han tegner et forkert billede af de arbejdsløse – hvilket utvivlsomt er rigtigt, de fleste vil hellere have et arbejde end være tvunget til at leve for kontanthjælp, der vel må betegnes som værende i underkanten af eksistensminimum – andre fordi de er moralsk forargede.
Men de fleste kritiserer nok i virkeligheden Robert, fordi han rokker båden. Vi er så vant til at være i defensiven, og nu risikerer vi, at magthaverne bruger Robert som begrundelse for nye stramninger og nedskæringer.
Men bare rolig, det havde de allerede klar, uden at have behov for en særlig undskyldning. Så i virkeligheden er det på tide, at venstrefløjen kommer i offensiven i stedet.
Er Robert så en helt? Nej, det er ganske vist rigtigt, at han rejser et reelt problem. Og hvis vi går bag højrefløjen og pressens forargelse og latterliggørelse, så siger han ganske fornuftige ting.
Men problemet er at han alene peger på en individuel løsning, en løsning for sig selv der indebærer et liv som forfulgt og absolut underbetalt arbejdsfri – altså ingen løsning overhovedet.
Svaret derimod, ville ligge i, at vi alle kollektivt nægter at arbejde under de nuværende betingelser og trækker vores arbejdskraft tilbage, og i stedet skaber et socialistisk samfund, et samfund hvor vi selv i fællesskab sætter betingelserne for vores arbejde.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed