Socialistisk Arbejderavis
Nr. 323 – 27. september 2012 – side 8
Akutpakke, jobgaranti og dagpengekrav
Hans Jørgen Vad
Den nye dagpengelov, som betyder at titusinder fra 1. januar vil falde ud af dagpengesystemet, har vist sig at være ét af regeringens største problemer.
Foreløbigt kulminerede det i midten af august, hvor fx Politiken den 13. marts kunne melde om kraftige rumlerier i både det radikale og det socialdemokratiske bagland. Og bedre blev det ikke af, at Margrethe Vestager derefter på få dage måtte indkassere over 45.000 "dis-likes" på sin Facebook-side for sin kyniske "sådan er det jo!"
Mao. en uhyre favorabel situation for Enhedslisten, som netop var ved at lancere sin kampagne for at få forlænget dagpengeperioden.
Akutpakke og jobgaranti
Samtidigt med dette (14. aug.) sagde regeringen, at den ville fremægge en "pakke" (den senere Akutpakke) som et svar på dagpenge-problemerne, hvilken Enhedslisten i Politiken "umiddelbart er positiv overfor". Kort efter skiftede EL-kampagnen fokus fra dagpengekravet til et krav om en jobgaranti, og det samme sker i en udtalelse fra kræfterne bag tillidsmandsmøderne i juni, som det fremgår i en udtalelse fra den 17. august.
Problemet med dette var, at et klart og letforståeligt krav, som der var samling om i hele fagbevægelsen, nu blev erstattet med et krav, som taget helt bogstaveligt var dybt urealistisk. For en kriseramt kapitalisme har aldrig kunnet give regulære jobgarantier, så derfor var det mere tænkeligt med noget i retning af de job- eller uddannelses-tilbud, vi tidligere har set.
Men – taget alle de kendte løntilskudsordninger i betragtning – også langt mere uregulære former, som må mane til bekymring, jf. beskæftigelsesministerens snak om, at akademikere skal tage "feje- og kasse-jobs". Hvilket jo tyder på, at øget løntryk er formålet. For Akutpakken gav hverken job eller dagpenge, men kun flere samtaler og mere konsulentvirksomhed.
Dagpengekravet
Langt værre var det dog, at der intet konkret forslag kom fra Enhedslisten, da man i sagens natur ikke kan få opbakning til noget helt ukendt, som måske/måske ikke forhandles bag lukkede døre. Men det allerværste var dog, at kravet om en forlængelse af dagpengeperioden herefter nærmest døde ud.
Medvirkende hertil var en omtale i tv-avisen den 22. august, hvor det fremgik, at EL ikke vil "gøre en længere dagpengeperiode til et krav ved finanslovsforhandlingerne" og "dermed undgår Enhedslisten en direkte konfrontation med regeringen" – udtalelser, som aldrig offentligt er blevet dementeret.
Tillidsmandsmøde, 2. oktober og nyt tillidsmandsmøde
Når mange – formentlig også på tillidsmandsmødet den 28. september – bakker op om, at "ingen må falde ud" i stedet for et konkret dagpengekrav, skyldes det, at de opfatter det som mere radikalt – noget i retning af en ubegrænset job- eller dagpengegaranti. Og skulle det vise sig at blive tilfældet, vil det være en stor sejr.
Men der er desværre intet, der tyder på en sådan sejr, når store dele af fagbevægelsen ikke bakker op om demonstrationen den 2. oktober. Så derfor vil det være klogt at lægge op til et nyt tillidsmandsmøde, som kan indkaldes med kort varsel, hvis det viser sig, at regeringen ikke lever op til kravet om, at "ingen må miste dagpengene uden at blive tilbudt et job". Herunder også at forberede sig på meget hurtigt at indkalde til protest-demonstrationer, hvis problemet ikke løses før eller under finanslovsforhandlingerne.
For problemet forsvinder jo ikke af, at man ignorerer det – men vil først for alvor vise sig fra første januar – og herefter bare vokse – uge for uge.
Se også:
SAA 323: Akutpakke 2: Et hold-kæft-bolsje til dagpengetruede
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe