Socialistisk Arbejderavis
Nr. 323 – 27. september 2012 – side 12
Dansk asylpolitik udsteder dødsdom over guatemalansk transkvinde
Phoebus A. Papanikolaou
Fernanda Milan, transkønnet menneskeretsaktivist og guatemalansk asylsøger i Danmark, tripper i skrivende stund på en faldlem, hvor hun som en dødsdømt forbryder med lykken om halsen afventer bøddelens eksekvering.
Efter tre år på asylventelisten faldt Flygtningenævnets dom d. 8. august i sommers: udvisning til Guatemala mandag d. 17. september 2012.
Indignationen herover hos Fernandas inderkreds og sympatisører affødte asylinitiativet T-refugee Project, hvis modstand og kamp mod dansk asylpolitik har bragt international bevågenhed på sagen og rejst et ramaskrig på verdensplan over Flytningenævnets afgørelse, da den bl.a. bryder med Genevekonventionen (1951) samt Verdenserklæringen for Menneskerettigheder (1948).
Indenfor E.U. er Danmark, Storbritannien og Irland de eneste af medlemslandene, der tager forbehold for at anerkende forfølgelse på basis af kønsidentitet som grundlag for asyl, jf. EU direktivet 2011/95/EU
Billedet af Danmark som et yndet flugtland for forfulgte LGBT minoriteter gik allerede i 2009 i skår for Fernanda, da hun kom til landet og blev mødt med dansk asylpolitiks diskrimination mod transkønnede – for fuld skrue. Det viste sig, at dansk asylordning i praksis ikke anerkender transkønnedes kønsidentitet.
På trods af Fernandas indvendinger insisterede Sandholmlejrens asylchef, Anne La Cour, at indkvartere Fernanda i centrets mandeafdeling, hvor hun led individuelle overgreb, der kulminerede med gruppevoldtægt en nat, hvor flere af de mandlige beboere brød ind på hendes værelse. Fernanda så derpå ingen andre muligheder end at flygte fra lejren.
Til denne episode havde Anne La Cour følgende tilovers at sige i et interview til Politiken:
”som udgangspunkt ville en transkønnet kvinde godt kunne blive placeret på en mandeafdeling, men på et eneværelse. Men vi placerer hende ikke på en kvindegang, for den er jo absolut for kvinder, der kan vi jo ikke tillade os at placere en mand.”
Dansk asylpolitiks kynisme gjorde Fernanda sårbar og tvang hende til at søge desperate løsninger for at kunne overleve; de efterfølgende år så hun sig nødsaget til et prekært liv som sexarbejder i Jylland og København.
Det ene mareridt blev afløst af et det næste, da politiet en dag ransagede det bordel hun arbejdede for. Fernanda kom derefter under Reden Internationals (organisation til bekæmpelse af kvindehandel) beskyttelse, hvor hun året efter modtog Flygtningenævnets afslag på asyl.
Bundlinjen vedrørende Fernandas asylsag er betingelserne, der skal opfyldes for at opnå status som flygtning eller som person, der behøver international beskyttelse – det drejer sig om der er begrundet frygt for forfølgelse.
For at undersøge vilkårene for transkønnede i Guatemala har T-refugee Project bl.a. taget kontakt til Ph.D. og seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS:
”Vi ved godt, at LGBT-personer i Guatemala lider under brutal, inhuman og degraderende behandling – der blandt andet inkluderer trusler om vold, tortur, tvungne forsvindinger, seksuelle overgreb i fængsler og andre institutioner, og medicinske test uden forudgående samtykke – er ikke alene kendt blandt nationale, regionale og internationale menneskerettighedspersoner, men også af den danske stat.
Danmark har nemlig siden 1992 støttet menneskerettighedsorganisationer i Guatemala og det Interamerikanske Menneskerettighedssystem. Det danske udviklingsbistandssystem har løbende modtaget rapporter fra de støttede organisationer, hvor mord og overgreb på aktivister har haft en fremtrædende plads. Hvorfor har Flygtningenævnet ikke inddraget denne viden i behandlingen af Fernanda Miláns asylsag?”
Den seneste rapport fra TGEU (Transgender Europe, marts 2012), meddeler om 31 transkønnede myrdet i Guatemala i perioden januar 2008 – december 2011. Middellevetiden for transkønnede i Guatemala anslås at være 25 år, og transpersoner, der når 30-årsalderen, er et sjældent syn i landet ifølge den Internationale Menneskerettighedskommission for Bøsser og Lesbiske, IGLHCR.
Udover det strengt katolske lands udprægede transfobi er Guatemala dybt plaget af korruption i politikorpset og retsvæsenet. Menneskerettighedsforkæmpere sætter deres liv på spil i landet; de er yndet mål for dødstrusler og mord i et korrupt retssystem med mangelfuld vidnebeskyttelse, hvor straffriheden for manddrab ligger på himmelråbende 95 procent (Human Rights Watch, 2012).
Den Internationale Kommission mod Straffrihed i Guatemala, CICIG, tilføjer:
”angreb og trusler mod menneskeretsforkæmpere er almindelige og hæmmer betydeligt menneskerettighedsarbejde i hele landet. Retsforfølgelse af de ansvarlige viser sig at være en rutinemæssig fiasko.”
Dublin-forordningen, der regulerer flygtningepolitikken i EU, er en vanskelig hurdle for at få Fernandas sag optaget i andre EU-lande, hvor flygtningepolitikken er bedre stemt over for transkønnede.
T-refugee Project kæmper op til udvisningsdatoen sammen med Søren Lauersen, juridisk repræsentant fra LGBT Danmark, for at få genoptaget Fernandas sag hos Flygtningenævnet, nu med udbygget dokumentation fra hendes tid som forfulgt aktivist indenfor OASIS (guatemalansk LGBT organisation) samt optrappet opbakningen fra internationale menneskerettighedsorganisationer.
Kanske at Flygtningenævnet, justitsminister Morten Bødskov og statsminister Helle-Thorning Schmidt er mere lydhør over for deres autoritet; Danmark har rigeligt med blod på hænderne i forvejen.
”Ingen er fri, når andre er undertrykte!”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed