Socialistisk Arbejderavis
Nr. 323 – 27. september 2012 – side 16
Hvorfor skærer Socialdemokratiet ned?
Jakob L. Krogh
”Jeg tror, at Helle Thorning kommer og banker på vores dør, når hun skal hente stemmer til en millionærskat, øget beskatning af bankerne eller afgift på aktiespekulation. I en sådan situation vil vi forhandle og få så meget af vores politik igennem som overhovedet muligt,”. Sådan sagde Johanne Schmidt-Nielsen til Arbejderen to uger inden valget.
Hvis Johanne Schmidt-Nielsen havde besluttet sig til at vente på, at Helle Thorning kom og bankede på, havde hun siddet der endnu. Mange troede som Johanne på, at en ny regering ville betyde en ny politik, og de spørger nu hvorfor en socialdemokratisk regeringen fører nedskæringspolitik. Her er fire bud, der tilsammen kan give en forståelse på spørgsmålet.
Mindre modstand
Regeringens finanslovsudspil indeholder store nedskæringer. Havde en borgerlig regering fremlagt sådan en finanslov, ville fagforeningerne på det offentlige område have indkaldt til demonstration. Enhedslisten og SF's partiorganisationer havde arbejdet samlet for at mobilisere til demonstrationen. Der ville være lagt i ovnen til endnu en gang store velfærdsprotester, som i 2006.
På trods af skatteforliget og fleksjobreformen, håber Enhedslistens folketingsgruppe stadig, at de i finanslovforhandlingerne kan trække regeringen til venstre. En forudsætning for at trække regeringen til venstre kun gennem forhandlinger, er, at indgå et kompromis.
Derfor skal kravene begrænses så et kompromis bliver muligt.
En massiv demonstration imod nedskæringerne, vil presse Enhedslistens forhandlere til at stå fast på de krav de formulerede før sommerferien om ”en krone for krone” kompensation for skatteforliget og fleksjobreformen. Det ville også gøre det sværere at indgå forlig om finansloven.
Derfor er indkaldelse og organisering af demonstrationen 2. oktober blevet overladt til græsrødder i og uden for Enhedslisten, med støtte fra enkelte fagforeninger og studenterorganisationer.
Forløbet op til demonstrationerne 2. oktober viser, at der kommer mindre modstand mod nedskæringerne fra både fagforeninger og partier, når det er en socialdemokratisk ledet regering der skærer ned.
Velfærd giver arbejdskraft
Det er rodfæstet tro i store dele af befolkningen, at Socialdemokratiet var den afgørende kraft i opbygningen af velfærdsstaten. Et ry som socialdemokraterne delvist har bevaret, selvom det de sidste 30 år, ofte har været under socialdemokratiske regeringer, at velfærdsstater er blevet rullet mest tilbage.
Nyrups nedsættelse af dagpengeperioden fra 7 til 4 år og SPD og De Grønnes gennemførelse af Hartz-4 programmet i Tyskland, betød også voldsomme stramninger for de arbejdsløse, og både under den socialdemokratiske præsident Mitterrand i Frankrig og Nyrup i Danmark blev der privatiseret langt mere end deres borgerlige forgængere og efterfølgere.
Velfærdskapitalisme
Skift i Socialdemokratiets holdning kan delvis forklares ud fra velfærdsstatens funktion. Det er at styrke økonomien og legitimere kapitalismen i perioden fra 2. verdenskrig og frem til krisen fra 1973. Det er en periode der er blevet kaldt kapitalismens guldalder. Der var høj vækst og mangel på arbejdskraft.
Velfærdsstaten blev en del af svaret på manglen på arbejdskraft. Vuggestuer og børnehaver skulle sikre, at kvinder med børn kunne komme mere ud på arbejdsmarkedet, sundhedsvæsnet sikrede at flere arbejdere var arbejdsdygtige, og udbygningen af uddannelsessektoren sikrede en mere effektiv arbejdskraft.
Overførselsindkomster til dem der ikke kunne arbejde pacificerede potentielt utilfredse og sikrede relativ ro på arbejdsmarkedet. Socialdemokratiets velfærdspolitik styrkede kapitalen under højkonjunkturen, men blev en byrde for kapitalismen, da krisen og dermed arbejdsløsheden, kom.
1980'erne krise og højredrejning
I 1980’erne kunne Socialdemokraterne ikke løse krisen gennem statslige indgreb, der satte gang i efterspørgslen inspireret af økonomen John Keynes teori. I Danmark erkendte Anker Jørgensen dette i 1982 og overlod magten til de borgerlige uden valg.
I de fleste andre lande tog vælgerne valget for de socialdemokratiske ledere. Socialdemokratierne havde mistet troen på egen politik og begyndte at acceptere væsentlige elementer af den borgelige økonomiske teori.
Socialdemokratiernes manglende evne til at styre samfundet banede vejen for, at 1980'erne blev et årti med højreorienterede strømninger med Schlüter, Thatcher og Kohl ved magten i Europa.
1980'erne sluttede med, at de statsstyrede kommandoøkonomier i Østeuropa, der kaldte sig kommunistiske, brød sammen. Af langt de fleste blev det opfattet som endnu et bevis på, at statslig styring af økonomien ikke fungerede. Det rykkede yderligere ved Socialdemokratiets tro på, at staten kunne overkomme kriserne gennem statslig påvirkning af økonomien.
Denne tro er i dag næsten helt forsvundet. Fire ledende socialdemokrater skriver i en kronik i Politiken 20. august, der skulle være Socialdemokratiets bud på en offensiv politik for Danmark: ”Vi kan ikke forlade os på blot at sætte gang i efterspørgslen med finanspolitiske lempelser”.
De såkaldte kommunistiske regimers sammenbrud betød også, at kommunistpartierne også i Danmark faldt sammen eller blev voldsomt svækket. Dermed var de organiserede kræfter, der kunne presse Socialdemokratiet til venstre også voldsomt svækket, og Socialdemokratiet har med krisen som baggrundstapet og med tilslutningen til finanspagten, netop intensiveret den neoliberale nedskæringsorden.
Det vi mangler på venstrefløjen, er en organiseret kraft der klart og konsekvent modsiger og udfordrer denne orden, gennem organisering af modstand i arbejderklassen, der ikke kun fokuserer på at trække Socialdemokratiet til venstre ved forhandlinger i Folketinget.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed