Socialistisk Arbejderavis
Nr. 324 – 2. november 2012 – side 3
Præsidentvalg i USA
1% versus 0,01%
Jan Hoby
Set fra danske breddegrader, ser valget mellem Barack Obama og Mitt Romney ud til at være et nemt valg, Mitt Romney er rigere end 99.9975% af resten af befolkningen i USA. Hans parti, det Republikanske parti, er et ekstremistisk parti, der får Pia Kjærsgaard til at virke som en moderat humanist.
De racistiske angreb på Obama var massive for fire år siden, og de er kun blevet værre. Romneys støtter har nu tilføjet sloganet “Put the white back in the White House”. Den åbenlyse racistiske dagsorden fra ledelsen i det republikanske parti er en af årsagerne til, at valget er så tæt.
Der kan ikke herske tvivl om, at Mitt Romney i Det Hvide Hus vil betyde massive angreb på den amerikanske arbejderklasse, fattige og ikke mindst afro-amerikanere. Det republikanske parti har, siden Teaparty-bevægelsen så dagens lys, været involveret i offensiv klassekrig, med det formål at smadre alle former for kollektive aftaler og goder. Wisconsins guvernør Scott Walker, en af Teaparty-bevægelsens store stjerner, har haft stor succes med sin “unionbusting” linie.
Spørgsmålet for USAs progressive, socialister og fagforeningsaktive, er om en stemme på Obama vil gøre tingene bedre? Der foregår en intens debat på venstrefløjen i USA, om man skal stemme på Obama, som “The lesser evil” for at undgå den “The greater evil”. En debat som var omfattende i 2008, men er forstærket af fire år med en perlerække af brudte valgløfter.
Mange progressive anerkender, at Obama har været en skuffelse på en række spørgsmål. Men de siger, at venstrefløjen stadig skal stemme på ham, fordi de progressive bevægelser vil være bedre i stand til at nå deres mål med Demokraternes kontrol over Det Hvide Hus og Kongressen
Under George W. Bush var den økonomiske ulighed slem. 65 cent for hver dollar som kom af indkomstvækst gik til de rigeste 1%. Under Obama er det 93 cent for hver dollar. Den økonomiske og sociale ulighed er større under Obama end under Bush. Ser man på hvornår uligheden øges, så er det i perioden 2009-2010, hvor demokraterne kontrollerede kongressen. Det er derfor ikke et resultat af republikansk skadevirksomhed, og det er ikke kun et resultat af den finansielle krise. Krisen betød også, at virksomhederne så deres overskud kollapse. Det samme gjorde ejendomsværdierne, men modsat virksomhedernes profitter, så er ejendomsværdierne stadig i bund.
De sidste fire år er amerikanerne blevet mere tolerante, når det kommer til tortur, droner, krig og autoritære strømninger. (Undersøgelse af YouGov i august 2012). Ikke just et adelsmærke for en progressiv præsident.
Der er reelle forskelle mellem Obama og Romney. Men dem, der ønsker at se sociale forandringer, er nødt til at se, at de to kandidater og deres partier er langt mere enige, end de er uenige.
Som den amerikanske socialistist Hal Draper skrev i en artikel om 1964-præsidentvalget, “(Det) er spørgsmålet, som er en katastrofe, ikke svaret. I opsætninger, hvor valget er mellem en kapitalistisk politiker og en anden, kommer nederlaget ved at acceptere begrænsningen til dette valg.”
Men udsigterne til et tredje parti, et masse-arbejderparti, der kan udfordre det amerikanske topartisystem, har lange udsigter. Men den amerikanske fagbevægelse har i 2012 vist, hvilket potentiale massekampen fra neden har. Sammen med aktivisterne fra Occupy Wall Street udgør fagbevægelsen lyset i mørket.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed