Socialistisk Arbejderavis
Nr. 324 – 6. december 2012 (Kun online)
Der er råd
Vi lever i et samfund med masser af rigdom. Når der skabes for få jobs, med stigende arbejdsløshed til følge, er det et udtryk for, at almindelige mennesker har alt for lidt demokratisk indflydelse på, hvordan værdierne skabes og hvordan de fordeles.
Ganske få mennesker sidder på enorme rigdomme, mens andre må knokle for lønninger, der hele tiden er under pres, fordi arbejdsgiverne ønsker at tage overskuddet af det producerede. Og det vel at mærke i det omfang, at der overhovedet er arbejde at få.
En global elite
Uligheden i indkomst og medbestemmelse er voksende. Der er bosserne og så alle os andre. Nye tal (fra Tax Justice Network) viser, at 21.000 milliarder dollar er skjult i skattely. Et beløb, der kunne yde et væsentligt bidrag til at mindske uligheden i verden.
Den super-rige elite udgør ca. 0,15 procent af verdens befolkning, men besidder 81 procent af al privat formue. Bosser og arbejdsgivere er en del af en global elite, der også tæller politikere og lovgivere, som har sammenflettede interesser.
Når hverken skattefiduser, arbejdsløshed eller global fattigdom blot er i nærheden af at være løst, så handler det om politisk vilje. Det samme gælder for den sags skyld i forhold til klimatruslen.
Eliten tager ikke fra eliten, og hvad der er godt for det store flertal af verdens befolkning og for miljøet er oftest ”bad for business”.
En Nordsøolie-aftale med Mærsk, der nærmest intet bidrager til en slunken statskasse er ikke bare dårligt politisk håndværk, det er også udtryk for, at dem i toppen først og fremmest identificerer sig med et system, der prioriterer enorm rigdom for de få højere end bekæmpelse af fattigdom for de mange.
Vores problemer
Fagbevægelsen og især toppen af fagbureaukratiet har de senere år vist sig at være en tandløs modstander for arbejdsgiverne og eliten.
Når fagbosserne taler nederlag op som sejre, er det udtryk for, at de har mistet kontakten til medlemmerne. Deres billede af fagbevægelsen minder mere om et topstyret forsikringsselskab end en bevægelse styret af medlemmerne.
Denne svaghed vil regeringen og bosserne udnytte til angribe vores løn, arbejdstid og velfærd – angribe det forsvar, som vi har bygget op gennem generationer.
Fra besat jobcenter til magtfuld bevægelse
I dag har vi besat jobcentre rundt omkring i Danmark. Det er en lille prøve på, hvad almindelige mennesker – arbejderklassen – er i stand til, når den handler sammen.
Strejker og generalstrejker, som vi ser i Sydeuropa, er endnu stærkere kampskridt, fordi det lammer elitens profit. Men kun ved at besætte arbejdspladserne og ved at overtage retten til at lede og fordele arbejdet kan vi for alvor udfordre magthaverne.
Vi kan vende magtforholdet om, sådan at det bliver flertallet, der bestemmer, og demokratiet flytter ind på arbejdspladsen.
Almindelige menneskers ultimative våben i kampen mod ulighed er arbejdermagt. Ved på den måde at tage magten fra bosserne og virksomhedsejerne kunne vi dele arbejdet ud, så ingen er tvunget til at løbe ekstra stærkt og nedslides, imens andre holdes uden for arbejdsmarkedet eller bliver fyres.
Vi starter i det små
Vi kan lave verden om, hvis vi vil. Men for at komme dértil må vi først og fremmest lære, hvordan vi bedst organiserer os, bliver stærkere og mere selvsikre, hvordan vi videreudvikler kampen.
Derfor opfordrer vi til, at vi mødes på tværs af landet og taler om, hvad næste skridt skal være i kampen for en bedre fremtid end den politikere, banker og bosser stiller os i udsigt.
Lad os se dagen i dag som en begyndelse på noget, der kan vokse sig stort, hvis vi tænker større end politikerne!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe