Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 7

Anmeldelse

“Det mørke Århus – når politik har en pris”

Stefan Petersen

Det har længe været kendt, at der i de sidste 10-15 år har eksisteret et helt særligt og aggressivt, radikalt højrefløjsmiljø i Århus. De har stået bag adskillige overfald på indvandrer, samt folk fra venstrefløjen og det anti-fascistiske miljø.

Produktionskollektivet ‘Opbrud’ har tidligere beskæftiget sig med at afdække det nazistiske miljø i Danmark. Nu har produktionskollektivet udsendt dvd’en, “Det mørke Århus – når politik har en pris”, som prøver at skildre det ekstreme højrefløjsmiljø i smilets by.

Filmen tager sit udgangspunkt i en ung kvinde fra det anti-fascistiske miljø, Marie, som gør status over hendes liv som aktivist. Hun fortæller om sit arbejde, konfrontationerne med nazisterne og hvordan det har påvirket hendes politiske bevidsthed.

Hun er nået til den erkendelse, at presset og volden fra de nazistiske grupperinger, som White Pride og Vederfølner, er nået til et punkt, hvor det ikke længere virker sundt at opholde sig i Århus. Hendes historie bliver understøttet af forskellige udtalelser fra centrale personer i det århusianske, anti-fascistiske miljø, bl.a. Hans Jørgen Vad og Peter Bonfils fra Antiracistisk Netværk Århus, som primært fortæller om konkrete situationer, hvor de er blevet overfaldet.

Filmens præmisser

Der er ingen tvivl om, at denne film er en vigtig dokumentation af, hvordan det ekstreme, højrefløjsmiljø har udviklet sig i Århus i de senere år. Hvis man udelukkende vælger at se filmen som et dokument, som minutiøst dokumentere White Prides historie, de mange voldelige overfald og enkeltstående modreaktioner fra det anti-fascistiske miljø, så må man sige, at filmen er ganske vellykket. Man kunne måske indvende, at der bliver lagt lige lovligt meget vægt på beskrivelsen af det anti-fascistiske modmiljøs historie, og dermed kan seeren hurtigt få den idé, at kampen udelukkende står mellem disse to miljøer

Bredden i kampen

På et tidspunkt i filmen, nævner Peter Bonfils behovet for, at gøre den anti-fascistiske kamp langt bredere end til et spørgsmål om konfrontationerne mellem de politiske grupperinger. At bevidstheden om fascismens løgne ikke bare skal afgrænse sig til venstrefløjens selvforståelse, men at det skal gøre til et spørgsmål om massemobilisering.

Det er en meget vigtig pointe, som man strengt taget må sige, at filmen ikke helt tager til efterretning. Ud over beskrivelsen af et par brede demoer, som f.eks. sidste års store manifestation, “Århus for Mangfoldighed”, så når filmens beskrivelse ikke ud over kampen mellem nazisterne og det anti-fascistiske miljø. Den beskæftiger sig ikke rigtigt med, hvordan man kunne skabe rammerne for en bredere kamp mod nazisterne.

“Det mørke Århus” er dog en meget vigtig film, som får min varmeste anbefaling.

Se også:
SAA 328: Hold øje med Danskernes Parti
SAA 328: Dansk Folkeparti vokser
SAA 328: Her er plads

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Stefan Petersen

Siden er vist 1977 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside