Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 11

Sabotage – musik med stærk bevidsthed

Stefan Petersen

Musik med politisk indhold, er efterhånden en mangelvare, og derfor er der altid god grund til at rette særlig opmærksomhed mod nye bands, som tør tage denne særlige disciplin op.

Sabotage fra Lyngby tør dog tage skridtet, og vil med deres musik ikke bare skabe politisk kunst, men også rykke ved folks bevidsthed.

Det startede i 8. klasse, hvor Zakarias (guitar) og Oscar (bas) besluttede sig for at samle et band. Det skulle være hard rock, og inspirationskilderne var Rage Against the Machine, Nirvana og Audioslave. Men det stod også klart fra starten, at budskabet skulle være politisk.

Oscar: “Vi var meget hurtige enige om, at vi ville arbejde med musikken udfra en politisk vinkel. Det var helt klart det, som vi i første omgang samledes om.”

Zack: “I starten var vi dog ikke specielt ambitiøse, men det ændrede sig hurtigt, da Jonathan kom til på vokal. Han fik struktur på bandets arbejde, og vi arbejdede meget mere målrettet. Og så begyndte de første jobs at komme.”

Sabotage startede, som så mange andre bands, ud med at spille covernumre, hvor det politiske indhold var den røde tråd hele vejen igennem. Men på et tidspunkt meldte trangen sig til at lave egne numre, og det startede ud med nummeret “Red in the Sky”.

Teksterne

Jonathan: “Nummerets titel har en dobbelt betydning. Det handler dels om ledelsen under Anders Fogh Rasmussen, som jeg mener fuckede fuldstændig up med den danske befolkning. Ikke mindst i forhold til krigene i Afghanistan og Irak. Derfor kom jeg til at tænke på malingangrebet på Fogh og Per Stig, som var en fed protest mod krigene. Samtidig prøvede jeg også at sætte mig ind i hvordan, det måtte være at leve i Afghanistan og dagligt se, at ens byer bliver smadret af bomber fra fly, som kommer fra den amerikanske koalition. Hvor gennemført rædselsfuldt, voldeligt og ikke mindst blodigt, det må være. Det blev til ‘Red in the Sky’.”

Skriver I om andre emner end krig og terror?

Jonathan: “Ja, vi skriver om mange forskellige, politiske problemer. Nedskæringerne, den løgnagtige propaganda i medierne, men selvfølgelig også at vi synes, at samfundet skal omvæltes på en eller anden måde, så vi kan få et socialistisk og mere retfærdigt samfund.”

Oscar: “Det handler meget om hvad, der lige aktuelt er oppe og vende i samfundet, og så laver vi en tekst og musik til det, vi mener om situationen. Vi har f.eks. lige skrevet et nummer, som handler om den latterlige lockout og om hvorfor, det skulle være nødvendigt at presse lærerne på den måde. Det er jo for langt ude!”

Når I nu laver politisk musik, prøver I så på at nå folk på en bestemt måde og dermed påvirke dem?

Jonathan: “Helt sikkert. Nu vi har været ude at spille på f.eks. gymnasier, hvor vi efterfølgende har prøvet at fortælle lidt om, hvad teksternes budskaber handler om. Og jeg er ret sikker på, at det har rykket ved et par bevidstheder. Det har vi i hvert fald fået reaktioner på. Så vi ser os ikke bare som et politisk band, men som et oplysningsprojekt!”

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Stefan Petersen

Siden er vist 2061 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside