Socialistisk Arbejderavis
Nr. 328 – 16. april 2013 – side 12
Hvor blev kvindekampen af?
Dorthe Nielsen
Er der ikke mere at kæmpe for?
Jeg skrev i denne avis i december 1986:
“Årsagen til undertrykkelsen af arbejderklassens kvinder hænger sammen med familiens rolle i et klassedelt samfund, og især kvindens rolle i et kapitalistisk samfund.
Kernefamiliens opgave er at skabe tryghed i et utrygt samfund, føde og opdrage børn, og være forbrugsenhed. Disse opgaver varetages hovedsagelig af kvinder, mens manden overordnes som skaffedyr. For kvinder betyder perioder i hjemmet med graviditet og barsel ulige muligheder på arbejdsmarkedet i forhold til mændene, som sammen med uligelønnen medfører økonomisk afhængighed. Fordelen for kapitalismen er en stadig forbedring og fornyelse af arbejdskraften på billigst mulig måde. Samtidig skaber og opretholder det splittelsen i arbejdsklassen mellem mænd og kvinder.”
Selv om disse linjer er skrevet for snart 30 år siden og mange hævder, at vi er langt i dagens Danmark, så vil jeg påstå, at de samme linjer kunne skrives om i dag.
For kvinder udfylder fortsat kernefamiliens hovedopgave, at sikre reproduktionen af den kommende arbejdskraft, og undersøgelser viser, at det til stadighed hovedsageligt er kvinder, der tager sig af opgaver i hjemmet som madlavning og børneopdragelse. Og hvor blev ligelønnen af?
Hvor blev lige muligheder på arbejdsmarkedet af? Hvor blev mændene af, trods forbedring af barselsvilkårene? Hvordan har det hjulpet kvinderne at Danmark har den første kvindelige statsminister?
Det går tilbage i et indvidualistisk samfund
Desværre er svarene at udviklingen er gået tilbage, for i dag er alt gjort til individuelle vilkår, som er afhængige af den enkeltes rigtige eller det forkerte valg. Hertil er kommet et øget fokus på krop og udseende. Et pres på både kvinder og mænd for at leve op til skønhedsidealer, der bliver stadigt sværere at nå.
Vi er blevet fyldt med at alle har lige muligheder – blot vi udnytter dem – uanset mand eller kvinde, og at der derfor ikke findes områder eller kampe, som enhver mand ikke kunne støtte eller selv på sigt have gavn af.
Kvindekampen døde, da den overtog den strategi og udelukkende interesserede sig for at kvinder fik samme muligheder som mænd i ledelser og bestyrelser.
Mangel på kollektive modsvar til patriarkatet
Der er således ikke længere nogen kvindebevægelse, som modforklarer, at magtstrukturerne i samfundet fortsat er patriarkalske – vi lever ikke i et “pikløst” samfund, selv om Blachman siger det.
Vi har ikke et kollektivt modsvar til, at det private er politisk, og at mænd og kvinder ikke har lige vilkår. Vi har ikke en bevægelse, der forklarer at kvindekamp er klassekamp og som kæmper for, at dén viden bliver fastholdt og udnyttet i en fælles politisk bevægelse og kamp for ændringer for kvinder og mænd generelt.
At kvinder får lov at deltage på mændenes præmisser, skaber ingen frigørelse, hverken for mænd eller kvinder.
Kvindekampen er ikke hævet over klassekampen, men så længe arbejderklassen ikke ser det, som en fælles kamp og ikke undgår de splittelser, som stadig findes f.eks. mellem mænd og kvinder, sker der ingenting. Der skal solidaritet og fælles kamp på tværs af umiddelbare forskellige vilkår til, ulige vilkår kan ikke løses ved lige muligheder, som det påstås i dag, det kræver en kamp for ophævelse af de ulige vilkår, altså en kamp for frigørelse.
Denne kamp vil kunne skabe en fælles platform, hvor forholdet mellem mand og kvinde gennem kampen vil udvikle sig til det fælles mål, at begge kan opnå lighed, frihed og uafhængighed.
Overgangen til socialisme vil fuldende denne proces, det kræver dog at processen er i gang, derfor skal kvindekampen tilbage som medspiller:
INGEN KVINDEKAMP UDEN KLASSEKAMP
– INGEN KLASSEKAMP UDEN KVINDEKAMP
Billedtekst:
I Bilka vil man også gerne vende tilbage til de gode gamle dage, hvor rigtige drenge legede med motorcykler og søde piger øvede sig i at støvsuge – et billede på at vores kønsidentitet ikke bare er vores eget frie valg.
Kvindekamp og kønspolitik 2013
Dette er starten på en artikelserie, der vil hæve et banner for at genoplive den kønspolitiske debat.
Vi er en gruppe omkring Socialistisk Arbejderavis, som mener at de fremskridt, der blev vundet i 60-70’ernes kamp for frigørelse er ved at blive rullet tilbage.
TV-program efter TV-program, fortæller os hvordan, kvinder og mænd er hinandens modsætninger. Reklamerne opstiller stærke idealer for den “rigtige” mand og den “rigtige” kvinde.
“8. marts Initiativet” har gjort Kvindernes Kampdag til en kamp mod kvinder, som er sexarbejdere. Vi har bedt Dorthe Nielsen starte vores nye serie op. Vi vil samtidig opfordre alle interesserede til at byde ind i debatten.
Skriv til saa@socialister.dk og skriv “kønsdebat” i emnefeltet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed