Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 328 – 16. april 2013 – side 12

Blachmans mandeprogram

Jesper Juul Mikkelsen

Debat om køn, sex og identitet er vigtigt, og det skal tages seriøst. Men Blachmans meget sete program er tåbeligt og mest en masse omgang tomgangsnak.

Mænd har ligesom kvinder brug for være opmærksomme på de stereotyper og det samfundsmæssige pres, begge køn i stigende grad er underlagt.

Men Blachmans program er et ynkeligt forsøg på at finde “den moderne mandighed”. Ved at se på nøgne kvinder, der ikke må tale, ved at tale om kvinder, som var de blot objekter, skal manden finde sig selv – det er da for dumt.

Programmet er samtidig fyldt med gentagelser af stigmatiseringer og generaliseringer om, at kvinder er sådan og sådan og at mænd er sådan og sådan. En totalt fastlåst forståelse af hvordan, kønnene er og bør være.

Programmets udgangspunkt er, at kvinderne har taget magten, og vi lever i “det pikløse samfund”. Det kunne ikke være mere forkert. Kvinder er stadig undertrykt, undertrykkelsen har ændret ansigt, men den er stadig til stede og er grundlæggende den samme.

Dette program er et billede på, at kampen for fri sex, ligeværdighed og gensidig respekt har brug for at blive taget op på ny. Kønsstereotyper og små-sexistisk lommefilosofi har vi rigeligt af.

Flere artikler fra nr. 328

Flere numre fra 2013

Se flere artikler om emnet:
Kvinder

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 1942 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside