Socialistisk Arbejderavis
Nr. 328 – 16. april 2013 – side 13
Læserbrev
KL og regeringens matchfixing
Charlie Lywood
I Politiken d. 11.04.13 slår en række offentlige fagforenings ledere inklusive – desværre – Anders Bondo til lyd for et “afbalanceret” regeringsindgreb i konflikten.
Men hvis man hele tiden har vidst, at matchen var fixet, og at forhandlingsmodellen stod på spil, hvorfor har man så ikke handlet tidligere?
Hvorfor har man smidt den pression væk, som ligger i at lade være med at slutte overenskomsterne med staten og kommuner før lærerne havde forhandlet færdig?
Sagde man ikke (Dennis Kristensen, FOA) at lærerne ikke skulle “stå tilbage på perronen”? Hvorfor har man ikke varslet sympatikonflikt, når modparten angriber “den danske model”? Hvorfor vente som lammede kaniner i billygternes lys til man selv bliver tromlet over. Hvorfor tror man i al sin naivitet, at regeringen laver et “afbalanceret” indgreb, når det netop er regeringens plan, KL fører ud i livet?
Jeg spørger bare.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe