Socialistisk Arbejderavis
Nr. 328 – 16. april 2013 – side 15
Der er råd til velfærd!
Charlie Lywood
Et af de væsentlige argumenter som KL og regeringen bruger over for lærerne er, at det er nødvendigt, at lærerne arbejder mere (eller forbereder sig mindre), da man ikke har "råd" til hvad, en forbedret skole (i deres øjne) vil koste.
Men er det nu rigtigt? Der var jo “råd” til at direktørerne i de 10 største virksomheder i Danmark fik gennemsnitligt 11 % mere i løn imens deres egne medarbejdere måtte nøjes med 1,3 %.
Og hvis regeringen gennemførte S-SF's forslaget fra “Fair forandring” om millionærskat ved at beskatte alle indkomster over en million med 5 %, så kommer der et par milliarder mere ind i statskassen. Som Frank Aaen fra Enhedslisten siger, “Det svarer nogenlunde til det, som regeringen vil spare på velfærden.”
Der var også “råd” til at nedsætte selskabsskatten med 3 % (svarende til 3 milliarder) i “Vækstpakken” og til at gennemføre skattelettelser for erhvervslivet inden for energi svarende til 3,5 milliarder. Penge som blev skaffet gennem kontanthjælps- og SU reformerne.
Men beskæftigelseseffekten af disse “omvendte Robin Hood” tiltag er ret beskeden. Økonom Henrik Herløv Lund har beregnet ud fra “Økonomisk Redegørelse december 2011”, at 5 mia. fra lempelse af selskabsskatten giver 300 personer i arbejde, hvorimod hvis midlerne i stedet var tilført velfærden, ville effekten have været 12.000 flere i arbejde!
Et politisk spørgsmål
Spørgsmålet om hvad, der er “råd” til, er i sidste instans et politisk og ikke et økonomisk spørgsmål. Hvorfor får kommunerne ikke lov til at bruge det, de har sparet i drift i 2012 og 2013 (det de har brugt mindre end aftalt med regeringen) til at fremskynde investeringer, de beder om at få lov til men ikke må? Det vil skønsmæssigt frigøre 5 mia. kr. Som ovenfor beskrevet giver det 12.000 arbejdspladser.
Svaret er enkelt. Regeringen har valgt politisk at gøre de rigeste rigere og at betale for festen ved at forringe velfærden, og så håbe på at de rige vil investere! Please! Problemet er, at krisen er en “afsætnings-krise” og ikke en “konkurenceevne-krise”.
Derfor bugner virksomhedernes kapitalbeholdning imens produkterne ikke kan afsættes. Alt i mens 32.000 arbejdsløse i frit fald ryger ud af dagpengesystemet i 2013. Hænder som kunne bruges til både at forbedre velfærden og betale for de varer, som rådner op på lagrene rundt omkring. Det er “galehusets økonomi”.
Som socialister ved vi, at økonomien ikke er underlagt demokratisk styring under kapitalismen. Havde velfærden været underlagt arbejderkontrol, ville meget se helt anderledes ud. Vi siger “kapitalisme er krise!”. Og imens vi kæmper for omvæltningen af samfundet og for socialisme, holder vi dette banner hævet:
Der er råd til velfærd. Der er ikke råd til at lade være.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe