Socialistisk Arbejderavis
Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 10
Kvindeundertrykkelse er ikke en naturlov
Anne A. Lange
Kvindeundertrykkelse er den ældste form for undertrykkelse, hvilket får mange til at tro, at alle samfund, har indeholdt et ulige forhold mellem mænd og kvinder, og at det er noget indbygget i “den menneskelige natur”.
Men selvom kvindeundertrykkelse rodfæster sig helt ind i de mest intime dele af vores liv, og så stor en del af vores samfund er bygget op over en kvindeundertrykkende struktur, er det ulige forhold mellem mænd og kvinder ingen naturlov.
Skal denne undertrykkelse bekæmpes, må vi forstå dens rødder, vi må forstå hvem, der er undertrykkeren, og vi må vide hvor, vi skal tage vores kampe. Selvom mænd i forhold til kvinder har en overlegen position under kapitalismen, har mænd fra arbejderklassen ingen interesse i undertrykkelsen af kvinder.
Menneskets natur
Hvis man skal gøre sig tanker om hvordan, det ulige forhold mellem mænd og kvinder kan afskaffes, må man forstå, at dette forhold ikke er noget naturgivent. Mennesker tilpasser sig de sociale strukturer, de er en del af, men de har også muligheden for at påvirke disse.
Friedrich Engels beskrev i sin bog Familiens, privatejendommens og statens oprindelse hvordan, mennesket indtil for relativt nyligt levede i klasseløse, ligestillede, jæger-samlersamfund, hvor der ikke fandtes dette ulige magtforhold.
Disse samfund kunne fungere på baggrund af 1: den enkeltes bidrag til gruppens overlevelse, uanset kønsbestemte arbejdsopgaver såsom børnefødsler – hvilke desuden ikke var en hindring for kvindens selvstændighed. 2: Børnepasning var et fælles ansvar. Det var altså ikke kun op til de biologiske forældre at tage sig af et barn. 3: Hos nogle jæger-samlersamfund, har man haft et "valg" i forhold til sin kønsrolle og 4: I et samfund, hvor man lever tæt, er alt offentligt, og intet kan – som nu – gemmes bag hjemmets fire vægge.
Hvor kommer undertrykkelsen så fra?
Med udviklingen af måden, mennesker kunne producere mad, kom overskud og ændringer i forholdene mellem mennesker. Man skulle tro, at evnen til at dyrke jorden og lagre sit overskud ville føre til større lighed.
Men netop udviklingen i landbrugsteknologien (såsom den oksetrukne plov) gjorde fødevareproduktionen langt mere mandsdomineret. Med et overskud i fødevarer voksede nye klasser frem, såsom professionelle soldater til at forsvare overskuddet. Og sammen med et stigende behov for børnefødsler mindskedes kvindens selvstændighed og magt i samfundet.
Familiestrukturer hvor, kvinden er manden underordnet, har siden sikret den herskende klasse kontrollen over produktionen af overskuddet – og med den private ejendomsret og arveretten også kontrollen over selve overskuddet.
Familiestrukturen har udviklet og forandret sig, men den grundlæggende arbejdsfordeling, hvor manden er forsørger, og kvinden føder børn, er stadig gældende – i hvert fald som ideal.
Lønnet arbejde i hjemmet?
Dette fik i 70'erne nogle feministiske aktivister og teoretikere til at argumentere for lønnet arbejde i hjemmet. Dette med argumentet om, at den herskende klasse er afhængig af, at arbejde i hjemmet som er ulønnet, og at man med et krav om løn ville angribe selve akkumulationen af profit.
Dette er dog et problematisk argument, da arbejdet i hjemmet ikke i sig selv akkumulerer nogen profit, og dette arbejde giver ringe mulighed for arbejderorganisering. Man risikerer dermed blot at holde kvinder fast i rollen som husmor.
Kvinder på arbejdsmarkedet
Vigtigheden af, at kampen for kvinders rettigheder starter på arbejdspladsen frem for i hjemmet, bunder i, at den eneste magt, der kan udfordre magthaverne og staten, ligger i arbejderklassens evne til at tage kontrol over hele produktionen.
Lige så vigtigt er det, hvilken betydning, det har for relationen mellem mennesker at arbejde.
At være i arbejde ændrer os fra at være private borgere til at være sociale borgere. Uanset opgaven gør betalt arbejde en person til en del af et kollektiv med uafhængige midler – en løn, der tilhører ham eller hende.
Samtidig påvirker dette relationen mellem kønnene. På samme måde vil kampene på en arbejdsplads give erfaringen med kollektiv modstand.
Klassekampen opstiller selv en dynamik, der er demokratisk og giver en stemme til alle. Det er grunden til, at Marx kunne tale om en potentiel forandring af relationen mellem mænd og kvinder som følge af? ?den moderne arbejderklasses udvikling.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed