Socialistisk Arbejderavis
Nr. 329 – 24. maj 2013 – side 15
Enhedslisten og dagpengene
Kamp mod eller indfasning af forringelserne?
Hans Jørgen Vad
Enhedslisten missede op til pinsen en gylden mulighed for at sætte regeringen under det stærkest mulige pres for reelle indrømmelser i dagpengesagen. For netop på spørgsmålet om genoptjeningsperiodens længde, har presset aldrig været større.
Det startede med HKs underskriftindsamling midt i april, men specielt henover 1. maj forstærkedes det voldsomt. Både pga. utilfredsheden med regeringsindgrebet i skolekonflikten, regeringens nedsmeltning i meningsmålingerne samt nye dagpengetal.
Presset forstærkedes yderligere med SFs landsmøde 4.-5. maj, udmeldinger fra Socialdemokratiets bagland og specielt fra de Radikales basis af HB-medlemmer og kredsformænd den 9. maj, som havde det klare budskab, at optjeningsperioden skal halveres fra 52 til 26 uger. Et budskab, som gjorde den radikale partitop tavs i flere dage.
Og den 14. maj så vi det første klare tegn på, at regeringen indså, at noget måtte gøres, da den lancerede sit dagpengeudspil, som imidlertid ikke var nogen reel løsning: For det første var der ingen indrømmelser på genoptjeningstiden. Dernæst kun en midlertidig forlængelse af den “kontanthjælpslignende ydelse”, der blev introduceret med finansloven i efteråret.
Dengang var det ej heller i Enhedslistens (læs: folketingsgruppens) øjne en reel løsning, men noget, der kunne give et pusterum til fornyet pres og mobilisering. Et pres, som så sit foreløbige højdepunkt den 15. maj, hvor Ugebrevet A4 kunne offentliggøre en undersøgelse, som viste et massivt flertal for at optjeningsperioden skulle forkortes. I hele befolkningen var 66 % for og 22 % imod, og i regeringspartiernes eget bagland var tallene 79 % for og 11 % imod.
Enhedslisten svigter
Man kan altid diskutere, hvor pænt man skal tale om en sådan “åbning” fra regeringens side – efter min opfattelse skulle der have været fokuseret langt mere på manglerne i regeringsudspillet.
Men det er hævet over enhver tvivl, at det var et kolossalt svigt fra Enhedslistens folketingsgruppes side, da den den 16. maj meddelte, at man pludselig ikke ville kræve genoptjeningsperioden nedsat i forhandlingerne.
Som det fremgik i Avisen.dk slog Enhedslisten da “fast, at hovedkravet fra de seneste måneders debat – nemlig at få skruet ned for den nuværende genoptjeningsret, der med dagpengereformen blev fordoblet fra 26 til 52 uger, ikke indgår i forhandlingerne,” og direkte citeret sagde Per Clausen: “Jeg har en klar fornemmelse af, at den ikke kommer med i den her aftale," og videre: "Det, vi kan komme igennem med her og nu, er en lappeløsning. Den kan vi ikke nægte at gennemføre med henvisning til, at vi gerne vil have noget andet og mere.”
Helt uforståeligt, at ELs krav afstemmes efter, hvad man tror, regeringen vil acceptere, og den gik da heller ikke godt ind hos a-kasserne, som i Avisen.dk tillægges at have kaldt det “Hul i hovedet” og fagforeningerne et “Øv, de misser den gode løsning”. Og direkte citeret sagde a-kasse-direktør Verner Sand Kirk, at “Det er dybt forkert, at genoptjeningsretten ikke er på forhandlingsbordet.”
Det er ikke første gang
Det er ikke første gang, for vi så jo det samme op til Finansloven sidste efterår. Specielt i midten af august var presset for at fastholde fire års dagpengeret så stærkt, at et flertal blandt de radikale kredsformænd støttede det. Men den 16. august besluttede Enhedslistens folketingsgruppe internt at slække på kravet, og den 22. august helt at opgive det iflg. DR. En oplysning, som aldrig er blevet dementeret af Enhedslisten.
Denne parallel ændres ikke af, at EL stillede forslag i Folketinget den 23. maj om både forlængelse til fire år og nedsættelse af genoptjeningsperioden til 13 måneder. For et par dage efter de virkelige forhandlinger er det ren parade – uden en chance for vedtagelse. Men det er en vigtig kamp for Enhedslistens græsrødder at kæmpe for, at kravet ikke bliver glemt.
Lige inden redaktionens deadline indgik EL forlig med regeringen omkring dagpenge-angrebets indfasning.
Forliget betyder, at den “blødere indfasning” ikke betales med et højere A-kasse-kontingent, som regeringen ønskede, men af andre nedskæringer. Forliget forkorter ikke genoptjenings-perioden.
Forliget betyder, at man efter to års ledighed på dagpenge sættes ned på den “kontanthjælps-lignende” ydelse.
Johanne Schmidt-Nielsen udtalte efter forliget: “Vi vil fortsætte benhårdt med at presse på for at få et mere trygt og retfærdigt dagpengesystem.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed