Socialistisk Arbejderavis
Nr. 331 – 22. august 2013 – side 2
De studerende betaler to gange
Silas Lundkvist
Hele uddannelsessystemet fra børnehaven til universitetet er de seneste mange år blevet forandret. Reform efter reform har ændret vores institutioner i et nyliberalt billede. Det har betydet flere karakterer, afskaffelse af demokratiet og en underlæggelse til erhvervslivets interesser.
Uddannelsesminister Morten Østergaard, mener at landets universiteter – særligt indenfor humaniora – i for høj grad uddanner studerende til jobs i den offentlige sektor. Dermed bebudede uddannelsesministeren en "kulturrevolution" på de danske universiteter:
“Uanset om vi uddanner eskimologer eller DJØFere, skal de i fremtiden rettes mod det private arbejdsmarked. Det er her, jobbene kommer.” (Berlingske, 21.5.2013)
Dermed bliver universiteternes fornemmeste praksis, at indrette den akademiske verden efter det private arbejdsmarkeds velbefindende – gerne så hurtigt som muligt.
SU-reformen der blev vedtaget den 28. juni 2013 indeholdt forskellige besparelser på SU-området på et beløb i omegnen af 2 milliarder kroner. Disse besparelser finansierede, sammen med kontanthjælpsreformen, regeringens konkurrencepakke "Vækstplan.dk".
"Væksplan.dk" indebar en lettelse af selskabsskatten for danske virksomheder, samt andre goder til det private arbejdsmarked. Betalt af de studerende og kontanthjælpsmodtagerne.
De studerende måtte nøjes med at tage Morten Østergaards ord for gode varer, da han på en rundtur blandt landets universiteter fortalte dem, at nedskæringen i deres SU – til fordel for det private erhvervsliv – er i deres egen bedste interesse. ”Det er jo her jobbene kommer.”
Kontrol
Mens kontrollen med de studerende blev øget med SU-reformen, stilles der ingen krav til erhvervslivet, omkring hvordan skattelettelser m.m. bør forvaltes. De kan i princippet gå til direktørlønnninger og auktionærbonusser, da regeringen hverken har udpeget konkrete mål eller kontrol af det private arbejdsmarkeds SU-finansierede lempelser.
Universitet som samfunds- og læringsinstitution bliver reduceret til erhvervslivets pølsefabrik. Når universiteterne nu skal masseproducere flere færdige studerende end tidligere, hurtigere og for færre penge, er det ingen garant for hverken beskæftigelse, kvalitet eller almen dannelse.
Dannelsen ryger i processen. Alment kendskab til, og interesse for kultur, litteratur, sprog, videnskab m.m., er således kun værdsat, i forhold til dets relevans for erhvervslivets (egen)interesser. Kort sagt betaler de studerende både ved mistet SU og via en underliggelse af uddannelserne til en simpelt og kedeligt ”kan tjene penge på det” logik.
Morten Østergår har helt ret i at der er behov for en ”kultur revolution” på universiteterne. Men det er ikke mere nyliberalisme der er brug for. Det er mere demokrati, mere dannelse, mere fordybelse, et langt mere samfundskritisk udgangspunkt, mindre ensomhed og mere fællesskab der er brug for.
Foto: Mette Kramer Kristensen
Se også:
SAA 331: Ulighedens skole
SAA 331: Nej til adgangskrav på erhvervsskolerne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed