Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 332 – 1. oktober 2013 – side 2

Nytter det at demonstrere?

Pernille Cauchi

Den økonomiske logik i kapitalismen indebærer kontinuerlige angreb på arbejderklassen for at magthaverne kan opretholde deres enorme velstand.

Det er os, almindelige arbejdere, som skaber denne rigdom, og derfor har vi også en stor potentiel magt. For at udløse denne magt er det nødvendigt, at vi som studerende og arbejdere organiserer os på tværs af faggrænser, egne interesser og individuelle dagsordner.

Vores solidaritet er nemlig vores styrke. Vi skal være parate til at handle, og handle solidarisk, på tværs af arbejdspladser og sociale grupper.

Vores demonstrationer giver os mulighed for at opbygge og styrke de netværk, der skal mobiliseres, når vi igen skal protestere mod social dumping, fyringer, forringelser og racisme. Det er vores mulighed for at gøre demonstranter til politiske og faglige aktivister.

Bliver mulighederne udnyttet?

Demonstrationer er med til at samle de mange, der er vrede over regeringens asociale nedskæringspolitik. Men en demonstration i sig selv langt fra nok til at få regeringen til at ændre kurs. Der skal langt flere og større demonstrationer til, og der skal organiseres strejker og besættelser på arbejdspladser og skoler.

Spørgsmålet er, om der er nogen politiske og faglige kræfter, som evner at organisere demonstranterne til videre kamp? Vi har som venstrefløj og fagligt organiserede et ansvar for at opbygge solidariske og aktivistiske netværk, som kan styrkes gennem aktivitet, såsom demonstrationer og dermed genopbygge selvtilliden i arbejderklassen.

Så nej, det nytter ikke at demonstrere, hvis demonstrationen kommer til at stå alene.

Men det nytter at demonstrere, hvis vi går til demonstrationen med en forståelse af, at demonstranterne er vores kommende kampfæller, som kan organiserere deres kollegaer, og som vi kan stå arm i arm med på næste faglige blokade.

Flere artikler fra nr. 332

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Pernille Cauchi

Siden er vist 1716 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside