Socialistisk Arbejderavis
Nr. 332 – 1. oktober 2013 – side 2
Folkeskolelærerne på barrikaden
Socialistisk Arbejderavis har talt med den 54-årige lærer, Lene Rygaard Jessen, der arbejder på Glostrup skole og er en af initiativtagerne til en lærerblok, der vil møde op iført gule sørgebind til demonstrationen ved Folketingets åbning 1. oktober.
Hvorfor demonstrerer lærerne den 1. oktober – og hvorfor har I sørgebind på?
Jeg demonstrerer fordi, jeg er usikker på hvad, fremtiden byder os. Alle er usikre på skolereformen, og vi er i tvivl om hvorvidt, der er afsat nok penge til de faciliteter, der skal bruges, hvis lærerne skal forberede sig på skolerne.
Vi har sørgebind på fordi, vi ikke har glemt hvordan, vi blev behandlet under lockouten. Alt faldt ud til KL´s fordel, regeringens indgreb føltes som et overgreb på en hel faggruppe, og man hørte slet ikke på DLF, som ellers var meget
forhandlingsvillige.
Hvad vil I gerne opnå ved at demonstrere?
Jeg vil gerne høres og være med til at gøre opmærksom på, at vi er der som faggruppe. Det er nu, der bliver lavet budgetforlig rundt omkring i kommunerne, og det ser meget magert ud i rigtig mange kommuner. Pt. har vi ikke de nødvendige remedier på skolerne. Der er heller ikke nok lokaler og ro, så lærerne kan forberede sig.
Jeg har en bekymring for hvordan, reformen bliver implementeret og frygter det værste. Vi skal leve med en stor uvished frem til august 2014, og lærerne er meget frustrerede og vrede, og nogle er meget opgivende.
Er det vigtigt, at mange lærere deltager 1. oktober?
Ja, det ville være så fedt, hvis mange kom 1. oktober. Og det vil vise, at vi stadig står sammen, og det vil give noget gejst. Og betyde, at vi ikke føler os alene med vores frustration – sammen er vi stærke.
Vi vil også gerne formidle, at vi bakker op om vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljø-repræsentanter, som kommer på noget af en opgave fremover i forbindelse med implementeringen af reformen.
Under konflikten var jeres slogan ”lærerne i dag – dig i morgen”. Er det ved at gå i opfyldelse?
Det er jo allerede i gang! Dels var der gymnasielærerne, som faktisk blev trynet lidt før os. Men jeg tror, de vil forsøge at tage de ansatte i hele den offentlige sektor. Pædagogerne er sikkert nogle af de næste, der står for tur.
Hvad har du lært af lærerkonflikten, som kan hjælpe andre grupper til at organisere et mere effektivt forsvar næste gang, regeringen angriber?
Jeg ved ikke hvorfor, man var så forsigtig med at forsøge at sprede konflikten. Pædagogerne var jo ude og signalere, at de var med på noget sympatikonflikt, og det var Dennis Christensen fra FOA jo også. Men man var ikke særlig vild med dén idé fra toppen af fagforeningen. Så man kan sige, at det træk at sprede konflikten ikke blev afprøvet.
Vi ser jo også hele tiden små kampe, fx bryggeriarbejderne. Det kunne jo være vigtigt, at vi koordinerer de kampe, der er.
Det sammenhold, der opstod under lærerkonflikten, ligger stadig og ulmer under overfladen. Og vi er rimelig spændte på, om vi skal slås igen til næste sommer, når de implementerer den nye reform. Jeg håber, men er også spændt på, om folk vil kæmpe til den tid.
Vi har nu fået rigtig mange møder, som ligger udover arbejdstid. Det er allerede meget hårdt på arbejdet, og for nogle kan det være svært at nå deres faglige klubmøder. Meget tyder på, at de vil stramme dette endnu mere til næste sommer. Det bliver slemt, men samtidig er folk rigtig meget i tvivl, om det overhovedet er muligt at gøre noget efter det regeringsindgreb, vi oplevede. Det er meget stærke kræfter, vi er oppe imod.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed