Socialistisk Arbejderavis
Nr. 332 – 1. oktober 2013 – side 11
Hvorhen for den egyptiske revolution?
Hans Jørgen Vad
Onsdag den 14. august blev en sort dag i den egyptiske revolutions historie. Umiddelbart pga. af militærets nådesløse nedslagtning af op mod 1000 (måske flere) aktivister fra Det Muslimske Broderskab og den militære undtagelsestilstand, der blev iværksat samme dag.
Det mest uhyggelige var dog, at denne forbrydelse kun blev mødt med spage internationale reaktioner – også fra brede dele af venstrefløjen, som udviklingen har efterladt i den dybeste forvirring.
Kun de færreste havde blik for, at militæret nu var hovedfjenden, og at det kunne blive indledningen til en langt bredere og langt mere blodig kontrarevolution på hele den revolutionære bevægelse.
Islamofobisk formørkelse
Den egyptiske revolution har i dens seneste faser ikke haft den store bevågenhed fra venstrefløjen, en vigtig irrationel årsag hertil, er den islamofobiske formørkelse, som har haft en næsten hegemonisk ideologisk magt i det samlede vestlige mediebillede.
Mindst siden 11. september 2001, men som allerede begyndte at gøre sig gældende efter Murens fald. Et fjendebillede er jo altid rart at have!
Denne formørkelse har også bidraget til en forvrænget forståelse af Det Muslimske Broderskabs sociale karakter, som hverken kan sammenlignes med mullaherne i Iran eller Taliban i Afghanistan.
På visse punkter (især deres omfattende sociale praksis) minder de mere om de socialdemokratiske bevægelser før 2. verdenskrig, der byggede på en masseopbakning.
Her er det værd at huske, at også socialdemokratisk ledere var dybt reaktionære, som fx Noske og Ebert, der nedkæmpede den tyske revolution i 1919 og Stauning, som i 1941 var med til at internere kommunisterne.
Af historiske grunde (stalinistisk ideologi bl.a.) har islamofobien endnu ældre rødder på den egyptiske venstrefløj, hvilket har blokeret for en nuanceret opfattelse af Broderskabet.
Og på det seneste har det betydet, at dele af venstrefløjen principløst har billiget nedslagtningen af det, og (i værste fald) har bakket op eller (i bedste fald) kun reageret passivt på militærets undtagelsestilstand, som er et angreb på revolutionen.
Er revolutionen død – eller ulmer gløden endnu?
Det er umuligt at forudsige udviklingen det næste år. Umiddelbart ser det mørkt ud, da det hidtil ikke har været muligt åbent at udfordre undtagelsestilstanden. Men omvendt har vi indtil videre ikke set militæret have modet til at smadre selve de folkelige organisationer, selv om det kan ændre sig.
Særligt opmuntrende har det været, at militæret ikke kunne bryde en tekstilstrejke med 10.000 deltagere i slutningen august.
Ligeså at arrestationen af arbejderjuristen Haitham Mohammedain blev opgivet den 9. september – få dage efter anholdelsen.
Det skete efter massive protester, og så sent som den 24. september kunne man i "Al Ahram" (militærets hoforgan) læse, at "en ny 'anti-Broderskabs-, anti-militær' front var lanceret for at 'opnå revolutionens mål'".
At en sådan organisation, hvor bl.a. Revolutionære Socialister indgår, kan organisere åbenlyst viser at dele af revolutionens landvindinger er ikke gået tabt.
Dernæst presses militæret af, at de økonomiske problemer, som fremkaldte strejkebevægelsen 2012/2013 stadig er uløste, og kan udløse en ny strejkebevægelse, der er så stærk, at ingen undtagelsestilstand kan stoppe den.
Med andre ord er der tale om en delikat balance, som kan falde til begge sider, og hvor den subjektive faktor spiller en vigtig rolle.
Her er det afgørende, hvilken lære og hvilke konklusioner, som titusinder af revolutionære aktivister har draget af de sidste to-tre måneders dramatiske hændelser. Det vil afgøre, om håbet om "Brød, Frihed og Social Retfærdighed" er en aktuel parole. Eller om håbet skal udsættes på ubestemt tid!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed