Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 333 – 5. november 2013 – side 8

Kommunalvalg 2013

Vi vil skabe en platform for kontakt og dialog med folkelige bevægelser

Steen Andersen


Liste Ø dannede sin egen lokale afdeling i Brøndby for lidt over 2 år siden. Ambitionerne var enkle – Brøndby havde brug for et parti, en revolutionær bevægelse, som kunne sætte lidt mere skub i debatten.


Arbejderkommunen Brøndby fører i en del statistikker, men ikke for det gode: vi ligger i toppen når det gælder om stigninger i fattigdom, arbejdsløshed, ungdomsarbejdsløshed – og dermed også i bunden, når det gælder social mobilitet og jobcentrets evne til at skaffe folk i arbejde.

Der er ca. 5.000 flere arbejdspladser i kommunen end der er mennesker – så erhvervsvenligheden fejler ikke noget ved første øjekast.

Vi har store områder med almennyttigt boligbyggeri, ca. 10.000 lejeboliger, og ca 1/3 af befolkninger bor i ejerbolig.

10 år med en VKO-regering, og nu en såkaldt rød regering – har været særdeles hård ved Brøndby. Vi styrer mod fattigdomsramte bydele, nedslidte skoler med elever primært fra arbejderklassen, (privatskoleelever udgør samlet 20 %).

Erhvervslivet løser ikke problemet med investeringer i nye arbejdspladser. For de vil ikke!! Der er en nedadgående spiral i gang, og som vi ser det, er Enhedslisten det eneste parti i Brøndby, som vil fortælle om den historie, og som samtidigt anviser løsninger, der går modsat den nødvendige politik.

Det seneste budget blev vedtaget af en enig kommunalbestyrelse. Der er tale om et budget, hvor der er underforbrugt for 76 mio. i servicerammen, og hvor der er lettet på grundskylden.

Samtidig er der en urørt kassebeholdning på 300 mio. kr. – som kunne bringes i spil og skabe rigtige jobs i kommunalt regi.

Enhedslisten er i virkelighedens verden det eneste landsdækkende parti, som anviser løsninger, som den brede befolkning vil få gavn af. Og her i Brøndby indså den nystartede afdeling sidste år, at vi var nødt til at finde en platform for de synspunkter, ved at kaste os ud i en valgkamp og forsøge at vinde fodfæste gennem vores repræsentation i kommunalbestyrelsen.

Derfor stiller vi op. Og fra den platform, kommunalbestyrelsen kan give os, vil vi skabe kontakt og dialog med de folkelige bevægelser.

Steen Andersen er kandidat for Enhedslisten Brøndby til kommunalvalget

Flere artikler fra nr. 333

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Steen Andersen

Siden er vist 1892 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside