Socialistisk Arbejderavis
Nr. 333 – 5. november 2013 – side 10
Anti racisme
Tørklæde-opråbet
For to uger siden blev en undersøgelse om danskernes holdning til det muslimske tørklæde offentliggjort. En tredjedel af danskerne mener, at tørklædet bør gøres forbudt ved lov.
Piger med tørklæder er igennem det seneste halve års tid blevet overfaldet, verbalt chikaneret og har fået hevet tørklædet af, alene på baggrund af det stykke stof, der omkranser deres hår. Disse pigers historier er, ifølge Multikulturel Forening og Indvandrerrådgivningen i Aarhus, ikke unikke.
Derfor besluttede jeg, sammen med tre andre kvinder, at lave en happening, der skulle manifestere kvindens ret til at klæde sig, som hun ønsker.
Vi fik inspiration fra den svenske happening “Hijab-uppropet”, der blev oprettet som en solidaritetsstøtte efter et overfald på en svensk muslimsk kvinde. Vi oprettede en Facebook-begivenhed vi valgte at kalde “Tørklæde-opråbet”.
Reaktionerne på den svenske happening var overvældende. Over 10.000 mænd og kvinder deltog i den, hundredvis valgte at gå tørklædeklædt på arbejde, og endnu flere bidrog med billeder.
Tiltrængt opråb
Vores danske version af ”Hijab-uppropet” blev på mange måder en ligeså stor succes, dog gik der ikke længe, før vi måtte indse, at det blev mere og mere uoverskueligt at administrere så mange opslag og tilkendegivelser.
Hadefulde, fjendske, racistiske, truende, religiøst indoktrinerende, usaglige og grimme kommentarer væltede ind, og vi stod med en absolut ukontrollerbar debat, hvor grimme ord blev tastet i døgndrift.
Som deltagerantallet over de næste par dage rundede 10.000, og de negative kommentarer tog til, gik det op for os, hvor tiltrængt netop dette opråb har været, og stadig er.
Lavine af had
Vores initiativ blev taget under “kærlig” fordrejende behandling, samt miskrediteret, misforstået og saboteret af henholdsvis Sappho, Uriaposten, JP bloggen Knaldperlen, Den Korte Avis, 180 grader, Torben Mark Pedersen, Firoozeh Bazrafkan, Karen West, Jaleh Tavakoli, Uwe Max Jensen og Suzanne Bjerrehuus.
Med den stigende opmærksomhed blev det desværre nødvendigt at annullere eventet, da det atter i løbet af en nat og formiddag væltede ind med racistiske, hadefulde og yderst ubehagelige kommentarer. Vi tog derfor en hurtig beslutning om ikke længere at være platform for den eksisterende kløft, der blot blev gravet dybere.
Selvom det har været sørgeligt, at de højtråbende har fyldt så meget, og at lavinen af had har været så konstant, så har det vist os den enorme nødvendighed af sådan et initiativ.
I eftervirkningerne af dette var svært ikke at sidde tilbage med en masse spørgsmål: Hvor blev de reelle opråb af? Opråbene om de kvinder, der er blevet slået, overfaldet, og skræmt fra at gå på gaden i det land, de er opvokset i – ene og alene fordi de har valgt at dække deres hår med et stykke stof?
Der er altid brodne kar at finde, og vi er alle klar over, at unge kvinder og piger, der bliver tvunget til at bære tørklæde, eller føler sig presset til det, findes. Men, hvori ligger logikken, at måden vi har tænkt os at bekæmpe dette tvangs-aspekt er med tvang?
Nu er luften gået af ballonen, de stærke stemmer i debatten har fået respons, de negative stemmer har ikke længere en platform, og de positive stemmer står som et klart ekko tilbage.
Og tilbage står vi ikke længere med en uhåndterbar debat.
Hundredvis af billeder
Tilbage står vi med hundredvis af smil-fremkaldende billeder, indsendt af de mange mænd, der har bidraget med en billedlig forevigelse, af hvad der skal symbolisere den frihed, vi er så stolte af.
Tilbage står vi med hundredvis af billeder, indset af etniske danske ikke-muslimske kvinder, som slog et slag for søstersolidariteten og iklædte sig tørklædet en hel mandag.
Tilbage står vi med hundredvis af billeder, indset af muslimske kvinder, der ikke lader sig affeje, og fastholder deres ret og demokratiske frihedsrettigheder.
Og det er blot det håndgribelige resultat.
For tilbage står også følelsen af et stærkt sammenhold mellem ikke blot muslimerne og ikke-muslimerne, men et stærkt sammenhold mellem ateister, kristne, muslimer, mænd, kvinder, unge, gamle, mørke, lyse – et sammenhold mellem mennesker.
Af Jeanette Schultz Pedersen, Khaterah Parwani, Sarah Larsen, Anne de Haas, Kenneth Borgen Axelsen, Tarek Ziad Choheiber – initiativtagerne bag “Tørklædeopråbet”.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed