Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 333 – 5. november 2013 – side 13

Anmeldelse

Gode Penge

Marie Jæger

Den nuværende krise er først og fremmest en monetær krise, som er et symptom på et sygt pengesystem – sådan lyder forklaringen fra Ole Bjerg, sociolog ved Copenhagen Business School, der netop har udgivet bogen, Gode Penge – et kontant svar på gældskrisen.

Spørgsmålet om, hvorfor dette syge pengesystem blev udviklet, behandles ikke med et ord, hvorved de mest grundlæggende dynamikker for forståelsen af krisen overses.

Private banker har siden 1991 i Danmark skabt ca. 623,7 mia kr. som elektroniske penge gennem en praksis, hvor størstedelen af bankernes udlån til private aktører aldrig udbetales som kontanter, men blot opgøres i et regnskab private banker imellem.

Således står de private banker i realiteten bag størstedelen af pengeskabelsen – den fysiske pengeskabelse i nationalbanken udgør kun 6 % af den samlede pengemængde. Det betyder samtidig, at de elektroniske penge i sidste ende er gæld med tilhørende renter; en slags skat på penge, som Ole Bjerg betegner dem.

Dermed formulerer Ole Bjerg to væsentlige kritikker af pengesystemet; for det første at private banker på denne måde profiterer på pengeskabelsen gennem renter, og for det andet at det naturligvis er dybt udemokratisk at overlade pengeskabelsen til private institutioner.

Som om det ikke var nok, har bankernes adfærd samtidig været en medvirkende faktor til den økonomiske krise.

Bankernes skyld!

Bankernes kontrol over pengeskabelsen resulterer nemlig i en procyklisk regulering af pengemændgen, hvor bankerne under højkonjunkturer gladeligt øger kreditten, mens det modsatte er tilfældet under lavkonjunkturer. Som resultat tiltrak de finansielle markeder op til krisen uforholdsmæssigt mange investeringer, og skabte derved spekulative bobler.

Således mener Ole Bjerg, at det er pengesystemets karakter og finansmarkedernes eksplosive vækst, der er det økonomiske systems primære destabilisator, hvilket også er hans argument for, at den nuværende økonomiske krise først og fremmest er en monetær krise.

Kreditorer og skyldnere

Denne konklusion synes imidlertid at glemme, at kriser har været et fast tilbagevendende fænomen i det kapitalistiske system og derfor må tilskrives helt grundlæggende modsætninger i det kapitalistiske systems karakter.

Denne "forglemmelse" bunder muligvis i Ole Bjergs bud på et moderniseret, men også meget historisk betinget klassebegreb. For ham er nutidens primære klassemodsætning mellem kreditor-klassen, der kontrollerer midlerne til at skabe penge, som de låner ud til skyldner-klassen, der er nødsaget til at gældsætte sig og betale renter tilbage til kreditor-klassen.

Dette alternative klassebegreb forvirrer dog mere end det gavner. For det første overser han, at finanseliten og produktionseliten i vid udstrækning repræsenterer de samme interesser; f.eks.at Danmarks største industrivirksomhed, Mærsk, samtidig er den største aktionær i Danmarks største bank, Danske Bank.

For det andet efterlades skyldner-klassen magtesløs i slutningen af bogen, og må sætte sin lid til at staten af sig selv indfører et “bankvæsen med fuld reserve”.

Således slører Ole Bjergs klassebegreb de faktiske klassemodsætninger, og river samtidig klasse-modsætningen ud af den historiske kontekst og kontinuitet, som muliggør en forklaring på den økonomiske krise.

Men hvor kom så finanseliten fra?

Måske er det netop dette alternative klassebegreb, som gør, at Gode Penge ikke formår at stille det om muligt mest afgørende spørgsmål for forståelsen af gældskrisen; hvor kom finansialiseringen fra?

Hvis man ikke fastholder Marx’ oprindelige primære klassemodsætning mellem arbejder- og kapitalistklasse, bliver det meget svært at se, at finansialiseringen er et led i kapitalens strategi for at genoprette profitterne efter 1970’ernes økonomiske krise.

Således giver Gode Penge kun en del af forklaringen på den økonomiske krise, mens det mest kontante svar på krisen udebliver: Krisen er en direkte konsekvens af kapitalens angreb på arbejderklassen siden 1970’erne som i dag har resulteret i en forgældet arbejderklasse og akut mangel på købekraft og likviditet i systemet.

Se også:
SAA 333: Anmeldelse af “Men nogen har valgt dem ind” af Klaus Haase: Og de blinde kan pludselig se

Flere artikler fra nr. 333

Flere numre fra 2013

Se flere artikler af forfatter:
Marie Jæger

Siden er vist 1835 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside