Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 334 – 16. december 2013 (Kun online)

Krisen i SWP

IS/U

Socialist Workers Party (SWP) i Storbritannien er i en stor krise, som nu har været over et år. Partiet, som er den største revolutionære, socialistiske organisation i Storbritannien, står i december overfor dets tredje kongres på et år.

Krisen har kostet op mod 500 medlemmer. Mange erfarne, ældre kammerater er distanceret fra partiet og fortsætter fraktionskampen selv efter to kongresser i foråret.

Denne krise kommer efter tre andre udskilninger fra 2007-2011, som hovedsagligt drejede sig om uenigheder i ledelsen over linjen i forhold til bevægelsesarbejde og partiets profil i bevægelserne. Også disse udskilninger kostede dyrt i erfarne, ledende medlemmer, dog ikke i mange udmeldelser som sådan. Kongressen i december skal forsøge at slå en streg over uenighederne med det håb at genopbygge partiet og give medlemmerne ny energi.

SWP’s krise er vigtig, ikke alene for Internationale Socialister i Danmark, men også for den bredere venstrefløj, som har en idé om at erstatte markedskapitalisme med et arbejderstyret, socialistisk demokrati. Internationale Socialister er del af den samme tendens som SWP. Vi deler det grundsyn at:

  • Det er nødvendigt med en social revolution, hvis kapitalismen skal omstyrtes.
  • Det kan kun ske, hvis revolutionen er international.
  • At et sådant socialt oprør kun kan ske fra neden og ledet af arbejderklassen.
  • For at modsvare den herskende klasses organisering er det nødvendigt, at de revolutionære organiserer sig i et revolutionært parti.

Svækkes SWP kraftigt, er det et stort tab for venstrefløjen i Storbritannien. Men da SWP har mange søsterorganisationer i andre lande, kommer det også til at påvirke os alle negativt internationalt. Der er dem, som mener, at det er godt, det der sker i SWP. De ser det som et opgør med en forældet organisationsopfattelse og en ledelse, som er blevet bureaukratisk og korrupt. ”En fisk rådner fra hovedet”, synes de at sige.

Måske vil der opstår nye organiseringer som føniks fra en brand. Men det er mere sandsynligt, at det vil føre til stor desillusion blandt tidligere medlemmer. Ingen af de hidtidige udskilninger har formået tilnærmelsesvis at vokse til noget, der ligner SWP’s styrke. De har på mange punkter bevæget sig i andre politiske retninger med mere vægt på opbygning af bredere organisationer a la SYRIZA end et revolutionært parti.

Der er derfor ikke noget, der tyder på, at den rolle SWP-medlemmer indtil nu har kunnet spille i eksempelvis fagforeninger og på universiteterne, vil blive erstattet med noget andet ligeså virkningsfuldt.

Det er derfor, at vi i IS i Danmark håber, at SWP overvinder krisen og kommer ud på den anden side som en stærk, udadvendt og intervenerende, revolutionær organisation. Vi mener ikke, at SWP’s krise beviser, at leninisme og demokratisk centralisme som organisationsform har udspillet sin rolle. Den beviser nærmere, at åben debat og diskussion er en af grundpillerne inden for demokratisk centralisme, og at det kan have fatale konsekvenser, hvis ikke disse diskussioner får plads.

Det bliver dog ingen let opgave at overvinde krisen, da der stadig er stor uenighed om, hvorfor krisen overhovedet opstod, og hvad løsningen på den er.

Krisens baggrund

Krisen i SWP skærpedes sidste år i september/oktober, da det rygtedes, at et medlem, som var del af SWP’s ledelse, central komitéen (CC), var under anklage for at voldtage en kvindelig partikammerat. Kvinden valgte, at sagen skulle høres af SWP’s interne organ, Disputes Komiteen (DC).

SWP’s DC er en komite, som tager sig af stridigheder mellem medlemmer, som de ikke selv ser sig i stand til at løse, eller som den ene part mener, er så alvorlig, at det bør have politiske konsekvenser for den anden part. Hvert år udformer DC en beretning, som den årlige kongres accepterer eller forkaster. DC består fast af syv erfarne og prominente medlemmer, som hvert år vælges på kongressen. Derudover deltager to medlemmer fra CC i hver sag. Hvilke CC medlemmer, der hører hvilke sager varierer alt efter, hvem der er til rådighed. DC træffer, efter at have hørt begge parters fremlægning af en given sag, en afgørelse omkring hvilke konsekvenser, de mener, sagen skal have for den anklagede; eksklusion, suspendering eller andet, eller om de mener, der ikke er grundlag for nogen disciplinering. DC giver derefter deres vurdering til CC, som tager den endelige beslutning.

Det er altså i korte træk DCs opgave at sørge for, at det der er SWP’s politik udadtil også praktiseres indadtil, og at anbefale hvilke konsekvenser det bør have, når medlemmer begår alvorlige brud på organisationens fundamentale, politiske principper.

I den konkrete voldtægtssag, mente DC at klagen om voldtægt var “unproven”, og derfor ikke skulle have nogle konsekvenser for den anklagede. Han genopstillede dog ikke til dette års CC og har senere forladt SWP.

Men DC’s beslutning blev ikke vel modtaget af den ordinære kongres i januar i år, og DC opnåde kun at få deres beretning til kongressen vedtaget med få stemmer. Der var udbredt oprør over både selve kendelsen men især også procedurerne omkring sagen, og den måde den var blevet håndteret på. Det resulterede i dannelsen af en fraktion, som sikrede, at der blev afholdt en ny, ekstraordinær kongres i marts. Denne kongres bekræftede resultatet fra den første kongres, og denne gang med større flertal.

Det betød, at rigtige mange forlod SWP, og at fraktionen fortsatte med at mødes og organisere sig i opposition til den siddende ledelse. Dette er i mod partireglerne, som siger at fraktioner kun er tilladt op til kongresserne og skal opløses derefter. Det har dog været nødvendigt for SWP’s ledelse at acceptere denne “ulovlige” tilstand for ikke at miste mange hundrede flere medlemmer, som insisterede på, at diskussionen om håndteringen af sagen ikke var slut. Det, mener vi, har været meget klogt.

DC’s håndtering af denne sag, og andre anklager om seksuelle overgreb siden, har vist, at der var brug for en kulegravning af DC’s procedurer. Det erkender ledelsen i SWP også, og der har været nedsat en kommission, som er kommet med forslag til, hvordan man behandler sager af denne karakter i fremtiden. Deres forslag skal behandles på den kommende, ordinære kongres i december.

IS’ ledelse har fulgt med i debatten så godt vi har kunnet på afstand. Vi har syntes, at det er svært at gå ind og vurdere andre organisationers laden og gøren uden et detaljeret kendskab til enkeltheder. Derfor har vi været afventende i vores stillingtagen indtil nu. Men det er vigtigt at tage stilling, både for vores medlemmer og en bredere del af venstrefløjen, som måske har savnet vores stemme i forhold til de mange blogs, artikler etc. som har floreret. Det beklager vi.

Så vidt vi kan se, kan vi udlede følgende konklusioner på krisen i SWP:

  • Enhver organisation ville formentlig blive rystet over en anklage om voldtægt mod et ledende medlem, og SWP’s ledelse har naturligvis ikke ageret fejlfrit i deres håndtering af sagen.
  • Det er heller ingen tvivl om, at det er vigtigt, ikke blot for SWP, men for alle organisationer på venstreføjen at tage en debat om, hvad man gør i voldtægtssager eller andre sager om seksuelle forulempelser, hvor kvinden enten ikke ønsker politiets indblanding eller hvor der strafferetsligt ikke er grundlag for et sagsanlæg. Her har vi ingen facitliste, men kan lære af krisen i SWP, at diskussionen er vigtig.
  • Vi støtter SWP’s ledelse i, at permanente fraktioner ikke kan eksistere i revolutionære organisationer, da de underminerer principperne om at debattere, beslutte og handle i fællesskab. Det er den eneste måde, vi kan afprøve tingene i praksis og gøre erfaringer til fællesgods. Men det betyder ikke, at debat og uenighed ophører, men at man fortsat debatterer om både de erfaringer man høster i praksis, og de uenigheder man måtte have.
  • Vi støtter alle medlemmer i SWP, som mener, det er essentielt at genrejse SWP’s position i bevægelserne og arbejderklassen. Og selv om krisen har været hård og langvarig, er det alligevel lykkedes at intervenere i anti-racistiske og anti-fascistiske bevægelser, fagforeningsvalg og i forhold til Syrien og Storbritanniens nej til bombning.
  • Vi synes, at krisen har sat gang i vigtige debatter og nuancer i forhold til demokratisk centralisme, og hvordan det skal praktiseres i dagens verden anno 2013. Det vil vi gerne inddrage også i vores debatter herhjemme.
  • Vi ønsker alt held og lykke med debatten op til og på kongressen til alle SWP’ere.

Daglig ledelse, Internationale Socialister
11.12.2013

 

Flere artikler fra nr. 334

Flere numre fra 2013

Se flere artikler om emnet:
IS/ISU
IS-tendensen historie

Se flere artikler af forfatter:
IS/U

Siden er vist 2204 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside